mandag den 17. december 2007

Danmark er som DDR på en dårlig dag!

Da jeg var ung i firserne og medlem af Konservativ Ungdom, hed KU-formanden Lars Poulsen. Lars Poulsen var en karismatisk og dygtig politiker, som blandt andet hævdede at den gamle højre/venstreskala var en saga blot: fra nu af handlede det om hvorvidt man var venstreorienteret eller frihedsorienteret. Underforstået: at vi konservative, i modsætning til Socialdemokraterne og den slags rakkerpak, tilhørte det frihedsorienterede bolværk mod kommunisterne på den anden side af Muren. Dengang var det at være konservativ eller liberal nemlig ensbetydende med, at man kæmpede for individets frihed og privatslivets fred overfor den store, stygge & onde statsmagt.


Jeg tror stadig på disse idealer, men ikke på at hverken mit gamle parti eller deres 'liberale' regeringspartner længere kan være kampfæller for individets rettigheder i de vestlige samfund.


Med min gamle KU-fælle Lene Espersen som justitsminister, er Danmark nemlig i ro og mag blevet omdannet til et overvågningssamfund som ville gøre de gamle STASI-generaler røde af misundelse. Uden at behøve bekymre sig om en dommerkendelse eller noget så håbløst gammeldags som en konkret mistanke, bliver alle danske borgeres aktiviteter nu overvåget og registreret af efterretningstjenesterne, der igen anvender disse informationer som led i en international byttehandel med information. Ifølge terrorloven skal teletjenesterne nemlig opbevare alle informationer om danskernes surfen på nettet, de emails vi sender og modtager, vores SMS'er og sågar hvor vi befinder os eller på ethvert givet tidspunkt tidligere har befundet os - det sidste kan man let hitte ud av ved at spore mobiltelefonen!


Frihedsmodstandernes (for nu at blive i den gamle KU-terminologi) argument er, at hvis man ikke gør noget ulovligt, behøver man ikke bekymre sig.  Det svarer lidt til, når man i DDR anførte at ingen borger tog skade af at være registreret med en sagsmappe i STASI, i hvert fald ikke så længe den bare lå på hylden. Det tror jeg at mange borgere i det tidligere DDR  vil være uenige i!


Den danske terrorlovgivning hører ikke blot til blandt de mest vidtgående i Europa. Den har også minimeret muligheden for privatliv til en illusion og givet efterretningstjenesten alt for vidtgående mulighed for at overvåge de borgere, den er sat til at beskytte mod den selvsamme terror.


Men danskerne har mulighed for at beskytte sig mod overvågningen og magtmisbruget. IT-politisk forening har nemlig udarbejdet et krypteringsprogram til computeren, som effektivt forhindrer efterretningstjenesterne i at registrere vores internetfærden og aflæsning af vores emails. Programmet kan hentes på www.itpol.dk

I det moderne vestlige overvågningssamfund, er man en sand frihedskæmper hvis man gør alt hvad der står i éns magt for at omgå Statens og private firmaers overvågning af vore aktiviteter. Derfor vil jeg foreslå alle læsere af denne blog at surfe et smut forbi IT-politisk forenings hjemmeside.

For her i det nye århundrede er de frihedsorienterede stadig heltene og de totalitære stadig skurkene. Og hvis man er en borger der har sine frihedsrettigheder kært, må man slutte op bag de frihedsorienterede kræfter i vort samfund. Man må gøre det med sit kryds på valgdagen, og indtil vores frihed er vundet tilbage, er det nødvendigt at gøre alt inden for det muliges grænser for at beskytte privatlivet mod Big Brother!

mandag den 10. december 2007

Lad Kirken være Kirke og Staten være Stat!

Da Birthe Rønn-Hornbech blev udnævnt til ny kirkeminister, stillede hun som betingelse for udnævnelsen, at godkendelsen af nye trossamfund skulle flyttes over i justitsministeriet. Hendes begrundelse for kravet var meget logisk: At dette er en forvaltningsakt, og derfor ikke en sag som Folkekirkens minister bør befatte sig med.  Som medlem af et andet trossamfund end Folkekirken, kan jeg kun være enig i ministerens ræsonnement. Samtidig glæder jeg mig meget over, at den nye Kirke- og Integrationsminister er et menneske der ikke bare har et stærkt religiøst drive, men som også har en dyb respekt for andre religiøse opfattelser end sin egen. Danmark går mod lysere tider; VK-regeringen vil vise et mere tolerant og åbent ansigt end hvad vi hidtil har set!

Jeg vil derfor gerne gøre mig til talsmand for at tage skridtet fuldt ud og snarest overføre også andre forvaltningsakter fra Folkekirken, som retteligt bør være statens opgave. Her tænker jeg ikke mindst på registreringen af nyfødte og administrationen af begravelsesvæsenet. 

Når katolske, mormonske, muslimske og ganske almindelige ateistiske fædre er tvunget til enten at lade deres nyfødte børn registrere af den lokale kordegn eller via en folkekirkeligt drevet postboks, oplever mange det som en urimelig ydmygelse.

Og i den anden ende af livet, når vi dør og skal begraves, stikker diskriminationen sit grimme fjæs frem igen. Denne gang ved at ikke-medlemmer af Folkekirken tvinges til at betale en meget højere pris for at blive begravet. I nogle kommuner skal vi andre betale mere end det dobbelte af hvad et folkekirkemedlem skal betale for at blive begravet.

Der diskrimineres ved både indgangen til livet og ved udgangen herfra.

Men hvorfor ikke lade kommunerne overtage ansvaret for begravelsesvæsenet og derigennem sikre en ligeværdig behandling af alle danske borgere - uanset under hvilken form vi i levende live vælger at prise Den Almægtige? 

På samme måde kan registreringen af de nyfødte flyttes til både folkeregistrene og de anerkendte trossamfund. Førstnævnte til glæde for ateisterne, sidstnævnte af praktiske årsager idet trossamfundene jo allerede har myndighed til at navngive børn (via eksempelvis dåb), vie ægtepar med retslig myndighed og foretage begravelser. Der burde derfor ikke være noget som helst i vejen for at disse også bør kunne foretage registreringen af de nyfødte.

Registrering af nyfødte er jo også en forvaltningsakt, og administrationen af begravelsesvæsenet er en opgave som ikke naturligt hører under folkekirkens kerneområder. 

torsdag den 6. december 2007

Lige til højrebenet!

Der er øjeblikke, hvor den politiske debat kan have svært ved at give mening og hvor de   positioner enkelte partier vælger at indtage, direkte modsiger hinanden. Et godt eksempel på dette fænomen kunne man opleve under den nyligt overståede valgkamp. 

En evigt tilbagevendende diskussion er spørgsmålet om hvordan vi skaffer arbejdskraft nok til at sikre velfærden, og hvordan det skal lykkes for os at lokke udenlandsk arbejdskraft til landet. Den anden diskussion var (og er!) spørgsmålet om asylansøgere her i landet, såvel de afviste som de hvis sag  endnu er under behandling. Her bestod hoveddiskussionen i hvorvidt der skal være mulighed for at disse mennesker kan søge om arbejdstilladelse, således at de kan forsørge sig selv og bygge et liv op. Rent logisk skulle man jo mene at den første diskussion automatisk giver svaret på den anden, men tydeligvis ikke i en dansk, borgerlig sammenhæng. Som bekendt er regeringen og Dansk Folkeparti rørende enige om at vi skal gøre en indsats for at skaffe udenlandsk arbejdskraft til Danmark - og lige så rørende enige om at asylansøgere aldrig må komme til at arbejde i Danmark - hvad enten de så er afviste eller endnu ikke afviste. Fra mine daglige omgivelser ved jeg med sikkerhed, at jeg bestemt ikke er den eneste der har svært ved at gennemskue den logiske sammenhæng i disse positioner.

For mig at se ville det ellers være ret logisk at lave en ordning for asylansøgerne som minder om østaftalen. Dvs at der gives en tidsbestemt arbejdstilladelse af ét års varighed i det øjeblik der foreligger en ansættelseskontrakt med en arbejdsgiver, der er omfattet af en overenskomst. Efter to til tre år bør der så være mulighed for at søge om en  opholds- og arbejdstilladelse af længere varighed .  I princippet burde der ikke være noget til hinder for at der sideløbende hermed kan foregå en ordentlig og saglig behandling af de pågældende menneskers ansøgning om at opnå asylstatus.

For som regeringen selv siger: I Danmark skal der være plads til folk der både kan og vil arbejde, så hvad er problemet? Hvor svært kan det være?

tirsdag den 4. december 2007

De reelle årsager til islamofobi!

I sin kronik i JP-Århus den 3. december, retter Mohamed Suleban en meget stærk kritik mod borgmester Nikolaj Wammen for at have taget imod forfatteren Ayaan Hirsi Ali og endda har formastet sig til at tage imod hende på rådhuset. Mohamed Suleban's argument er, at Ayaan Hirsi Ali ifølge ham lever af at fornærme hans religion og at hun i øvrigt skulle fremme islamofobi i vesten. 

Men heri tager Mohamed Suleban ganske fejl. Islamofobien i Vesten skabes ikke af personer som Ayaan Hirsi Ali. Baggrunden for islamofobien er derimod det højtråbende og ekstremt voldelige mindretal blandt Mohamed Suleban's trosfæller, der via vold og trusler om drab forsøger at fratage os vores frihedsrettigheder - herunder også vores ytringsfrihed. Islamofobien skabes af de muslimer, der i misforstået nidkærhed overfor islam truer Ayaan Hirsi Ali på livet blot fordi hun fortæller om sine oplevelser og sin mening om deres religion.

Islamfobien skabes også af de gangstere med rod i det muslimske miljø, som for nylig har truet indvandrerkonsulent Manu Sareen på livet blot fordi han har arbejdet med at sikre unge muslimske pigers rettigheder som frie borgere i det danske samfund.

Men islamofobien skabes først og fremmest af det store tavse flertal blandt muslimerne som ikke sætter disse bøller og terrorister stolen for døren og forklarer dem, at deres metoder og holdninger er uacceptable.

Hvis Mohamed Suleban vil islamofobien til livs,  vil jeg derfor opfordre ham til at tage et opgør med de af hans trosfæller som gennem deres trusler og udøvelse af vold forsøger at kue ytringsfriheden og blandt andet de muslimske pigers rettigheder som frie borgere i det danske samfund.

Det er min holdning at islam skal kunne leve side om side med 'os andre' her i Danmark og i Vesteuropa, men det forudsætter altså at man anerkender og accepterer de basale vestlige frihedsrettigheder og idealer. Herunder også ytringsfriheden. Det er disse idealer der har gjort Vesteuropa så rigt og frit som tilfældet er, og hvis man ikke kan tilslutte sig dem, må man finde sig et andet sted at bo!

søndag den 2. december 2007

Tænk hvis det havde været nazister!

Kast med brosten, angreb mod politiet, udbrændte biler og en årelang terrorisering af en københavnsk bydel. Ved hjælp af disse metoder, har en gruppe venstreorienterede terrorister fået stillet et nyt, fint hus til rådighed af de københavnske politikere. 

Det er interessant at det netop er en socialistisk voldsromantik som Ritt og Co vælger at give det officielle blå stempel. For prøv at forestil sig hvis nu terroristerne havde været nazister eller voldelige 2-generationsindvandrere - ville man så også belønne dem for deres vold mod sagesløse? Næh, man havde sendt dem ad Pommern til!  

Som de fleste andre danskere, ønsker også jeg at leve i et retssamfund hvor loven er lige for alle, hvor forbrydere bliver straffet og borgersind belønnes. 

Derfor er jeg i denne tid ekstra glad for at jeg ikke betaler skat i København.