lørdag den 11. oktober 2008

Gambleren Fogh

Gennem en længere årrække, har en evigt tilbagevendende diskussion blandt politiske nørder været behovet for en ændring af grundloven. Argumenterne for er mange: behovet for at klarlægge kongehusets stilling i samfundet, spørgsmålet om det rimelige ved folkekirkens særstilling, en opdatering af diverse menneskerettigheder & frihedsrettigheder - blot for at nævne et par af hovedpunkterne i diskussionen. 

Men det er faktisk ikke så nemt at ændre en grundlov. Før et forslag kan ophøjes til ny grundlov, skal det først være vedtaget i to på hinanden følgende folketing. Derudover skal det også til folkeafstemning - og hér er det så at de virkelige problemer opstår. For ved folkeafstemningen er det ikke nok 'bare' at få flertal - nej, der skal også være 40 procent af  samtlige stemmeberettigede der stemmer for forslaget. Og lige netop dér plejer det at kikse lidt. Den danske befolkning er nemlig af natur lidt konservativ, så ændringer er ikke sådan lige til at få igennem. Der er derfor almindelig enighed blandt nørderne om at der skal en ordentlig kioskbasker til for at få en ny grundlov igennem.

Der er også enighed om at denne kioskbasker skal have forbindelse til kongehuset, og at denne skal omhandle tronfølgen. I dette tilfælde om hvorvidt drenge altid skal have forrang for piger eller om den førstefødtes ret skal være gældende.

Det er også en kendt sag at statsministeren aldrig har været tilhænger af at åbne for en grundlovsdiskussion. Dette er der mange grunde til, blandt andet er det almindelig kendt at partiet Venstre er skræmte ved udsigten til eksempelvis at få diverse sociale rettigheder indskrevet i grundloven, samtidig med at Dansk Folkeparti er nervøse for Folkekirkens særstilling. 

Set i dette lys, er regeringens plan om at ændre tronfølgeloven uden om grundloven en politisk genistreg. Hvis planen lykkes, vil det effektivt demontere enhver grundlovsdiskussion  flere generationer frem i tiden. Forslaget til tronfølgelov blev allerede vedtaget i det tidligere folketing inden valget i november sidste år, så nu mangler 'kun' vedtagelsen ved en folkeafstemning, inden endnu en omgang i folketinget.

Men svagheden i statsministerens plan er og bliver den samme som ved en grundlovsændring; nemlig at få 40 procent af samtlige stemmeberettigede til at stemme for ved den nødvendige folkeafstemning. 

Statsministerens foreløbige løsning på problemet, at lægge folkeafstemningen sammen med EU-parlamentsvalget til næste år, er interessant. Først og fremmet fordi EU-parlamentet har mere end vanskeligt ved at trække danskerne til stemmeurnerne - det er faktisk en meget stor success, hvis stemmeprocenten kommer op på de halvtreds! Dertil kommer så, at en pæn del af de stemmeberettigede til EU-valget er borgere fra andre EU-lande som er bosat her i landet og som derfor ikke kan stemme om tronfølgeloven. 

For statsministeren er der dermed tale om et hasardspil af de helt store. En forudsætning for at tronfølgeloven kan komme igennem, er således en historisk høj stemmeprocent ved valget til EU-parlamentet - og midlet til at lokke vælgerne til, er en ny tronfølgelov. Vel at mærke en tronfølgelov som allertidligst vil komme til at få effekt om en 70-80 år.... mit personlige gæt er at der vil blive et flertal for tronfølgeloven, men at der ikke er tilstrækkeligt med ja-stemmer til at give et kvalificeret flertal.

Men hvis det lykkes for Fogh, vil sejren være en uhørt triumf. Han vil lukke munden på nørdernes  grundlovsdiskussion samt via en historisk høj stemmeprocent til EU-parlamentet kunne  sikre ikke blot dette organs kredibilitet som demokratisk organ i danskernes bevidsthed, men også sig selv indtil flere tiltalende muligheder. Han kan vælge enten at benytte sig af den vundne styrke til at søge et topjob i udlandet, og formandsposten i EU-kommissionen bliver jo ledig til næste år, eller han kan bruge sit vundne momentum til at sætte de danske EU-forbehold til afstemning.

Hvis afstemningen derimod går som jeg forventer at den vil, altså et flertal for men ikke nok, vil Fogh komme til at stå som en taber og hans skæbne vil meget let komme til at ligne Nyrup's efter EURO-afstemningen i 2000 - bare værre. For ikke blot vil statsministeren have tabt en folkeafstemning, hvilket er en alvorlig sag for enhver regering, men det er lige så sikkert som amen i kirken at grundlovsdiskussionen vil blusse op  med hidtil uhørt styrke og i værste fald blæse såvel Fogh som Folkekirken og kongehuset omkuld.



 

Ingen kommentarer: