onsdag den 24. december 2008

Jul - et evigt mirakel

I aften er det juleaften, i nat fødes Frelseren atter engang og julen varer lige til Hellig Tre Konger den 6. januar. 

Desværre er det ofte nødvendigt at minde om at dette netop er selve kernen i Julefesten - at vi fejrer det største vidunder denne gamle Verden nogensinde har set; At Gud, i al sin kærlighed, lod sig inkarnere som menneske. Og ikke 'bare' som menneske, men endda i skikkelse af et fattigt og svagt lille, forsvarsløst barn. Alt sammen for at lede mennesket til frelsen, for at genoprette dén balance i Verden som menneskenes synd ellers havde ødelagt.

Men så skete det - den ubesmittede undfangelse, jomfrufødslen englenes sang og vi fejrer det stadig, nu 2000 år senere!

Meget i det danske samfund har forandret sig. Det offentlige Danmark blevet bange for kristendommen, de frygter selve vore rødder og kernen i vores egen kultur. Dette kan ses  mange steder i vort samfund - men intet steds mere tydeligt end i fejringen af det største mysterium i menneskehedens historie. I det offentlige rum trænger den politiske korrektheds fjendskab overfor kristendommen sig på. Overalt i det offentlige rum ser vi et mylder af guld, glimmer og nisser - men kun et fåtal julekrybber, for eksempel. Sammen med Påsken, er Julen én af de absolut største fester i den kristne tro, men alligevel oplever man at den kristne symbolik herpå bliver stedse mindre tydelig i det offentlige billede.

Dette er absolut ulogisk, idet folk med forstand herpå ellers kan oplyse at flere og flere danske familier er begyndt at gå den modsatte vej; med færre nisser i hjemmene - men derimod flere julekrybber. I det hele taget oplever vi i disse år en stadigt voksende interesse fra danskerne for den traditionelle, spirituelt orienterede kristendom. Pilgrimsrejser, pilgrimsvandringer, julekrybber og eksempelvis en øget interesse for Maria. Ikke blot den usunde interesse for Maria Magdalena, fostret af forfatteren Dan Brown, men også den sunde interesse for Guds Mor - den unge pige der sagde 'ja' til Guds engel og dén kvinde, der både undrende og sørgende stod under korset på Golgatha. Danskernes interesse for kristendom og for kristen spiritualitet er støt stigende, hvilket kristne præster i alle retninger kan bekræfte. Også butikskæden Netto har forstået dette, idet benævnte kæde i begyndelsen af december havde tilbud på et stort parti religiøst 'merchandise' - alt lige fra stearinlys med kristne motiver til Maria-statuetter. Disse røg for øvrigt meget hurtigt over disken, hvilket vel burde sende et signal til tåberne i Føtex og COOP!

Netop derfor har det været stærkt skuffende at følge december måneds 'jule-mania', sådan som det desværre er tilfældet hvert år. Guld og glimmer, nisser og ligegyldighed er hvad der præger julefejringen i det offentlige rum. Det mest ekstreme udtryk herfor kan ses i supermarkedskæderne COOP og Føtex, hvor man helt har valgt at undlade at give 'jule'pynten nogen som helst form for kristent indhold. Intet Jesusbarn, ingen Maria, ingen krybbe, ikke engang en sølle stjerne kan der blive plads til! 

Man kan fristes til at tro på at det er angsten for muhammedanerne der har taget overhånd; at muhammedanernes største sejr i Danmark i virkeligheden har været at fylde de toneangivende danskere med en frygt for sig selv! Man ser det i udenrigsministeriet, hvor de officielle julekort sidste år ikke ønskede en 'Merry Christmas' - men derimod et ' Seasons Greetings'. Og altså også  i supermarkederne og når diverse handelsstandsforeninger forurener det offentlige rum i hele december med deres ligegyldige og julefremmede nisse, guld & glimmer pjat. 

Her hos mig finder man hverken nisser eller julehjerter i december måned - eller på noget andet tidspunkt. Derimod kan tilfældige vandrere, der går forbi min lille have, komme til at se en statuette af Maria, Guds Mor, der flankeret af levende lys ser ud over hækken. 

Julen er Jesu fest. Det er en fest for kristendommens mirakel, for Guds kærlighed til os og en fest for det største og mest forunderlige JA der nogensinde er givet af noget menneske!

 

søndag den 7. december 2008

Hyldest til Pernille!

Én af ugens to store topnyheder i den danske medieverden (den anden var om direktøren som stak af med en milliard i lommen!), handlede om den tidligere kommunist-dronning Pernille Rosenkrantz-Theil, som var blevet socialdemokrat.

Og ganske som man kunne forvente, har damens partiskifte medført en lang række uinteressante analyser fra politiske kommentatorer, som alle har forsøgt at gætte sig frem til om Rosenkrantz-Theil vil styrke eller svække det socialdemokratiske projekt. Selv vil jeg ikke gøre mig klog herpå - i stedet vil jeg lade tiden vise om medlemsskabet bliver til fordel eller ulempe for hendes nye parti. 

I stedet vil jeg hylde Rosenkrantz-Theil for den indstilling hvormed hun har meldt sig ind i sit nye parti. Som ægte kommunist forstår hun til fulde at politik ikke handler om at være enig, men derimod om at forandre.

Pernille Rosenkrantz-Theil har nemlig i dagene efter sin indmeldelse udtalt, at hun er dybt uenig i Socialdemokratiets politik på alle væsentlige områder; alt lige fra NATO, krigen i Afghanistan, integration & udlændinge, EU, den økonomiske politik og en hel masse andet.Hele partiprogrammet, faktisk! Med andre ord: Kommunisternes tidligere dronning har ikke meldt sig ind i Socialdemokratiet for at hylde nogen som helst, og mindst af alle partiets formand, men derimod med et inderligt ønske om at forandre partiets politik på alle kerneområderne.

Tag ikke fejl; jeg er dybt uenig med Pernille Rosenkrantz-Theil på  alle de politikområder jeg kan komme i tanke om, og er heller ikke socialdemokrat - langt fra! Men hun har den rigtige indstilling. Politisk arbejde handler om forandring. Ordentligt politisk arbejde bunder i en vision om et andet  samfund, om forandring og forbedring. Hvis man ønsker sig alle ting som de er, kan man lige så godt blive hjemme!

Pernille Rosenkrantz-Theil har forstået at politik er en kampsport, og det er med dén indstilling at hun nu jagter en opstilling til folketinget for sit nye parti. Uenighederne til trods, er dette al ære og respekt værd!

Ikke mindst når man tager i betragtning, at Pernille Rosenkrantz-Theil med sin klippefaste tro på at kunne forandre først Socialdemokratiet og siden landet via parlamentarisk arbejde, i virkeligheden har begået en hyldest til dét demokrati som hun jo altid har foragtet!

tirsdag den 2. december 2008

Finanskrisen og den sorte kat!

Når man som jeg er lidt af en nyhedsjunkie, er det svært at undgå historier om den såkaldte finanskrise.  Såvel erhvervsjournalisterne som de politiske redaktioner har fået finanskrise på hjernen - og dét går ikke stille af! Der er faktisk ikke dén historie som ikke kan puttes ind under finanskrisens paraply.

Tag nu for eksempel Jyllandspostens erhvervs-sektion i går, som bekymret kunne meddele, at handlen og trafikken med øl over grænsen fra Tyskland er eksploderet gennem de seneste uger, hvis man sammenligner med resten af året. Hvorefter den dygtige og skarpsindige 'journalist' straks frejdigt kunne konstatere at denne abnorme trafik naturligvis skyldes finanskrisen! At årets julefrokoster muligvis kan have en finger med i spillet, blev end ikke overvejet.... men sådan er der så meget i disse tider; mediernes hysteri omkring finanskrisen kender ingen grænser!

Tag ikke fejl: jeg er ingen finanskrise-benægter. Rentesatserne taler jo deres eget sprog, prisen på penge er steget - der er ikke så meget mammon i omløb som for et år siden. Men man kunne måske godt forventer blot lidt mere rimelighed i mediernes dækning af emnet!

Men også i det lille hjem her i Århus Vest har finanskrisen ramt hårdt. Ikke nok med at min opsparing nu giver en højere rente - krisen har også fået negative konsekvenser. I går måtte jeg for eksempel gå den tunge vej til tandlægen for at få lavet en ny rodbehandling, idet stiften til min 'gamle' bro var knækket. Et helt klart resultat af finanskrisen - hvad ellers?!??? Og ikke nok med det, men vel ankommet hjem igen, måtte jeg se mig nødsaget til at give min højt elskede, sorte norske skovkat Putin en loppekur. Endnu et resultat af den onde finanskrise. For enhver ved jo, at når krisen kradser allermest, bider lopperne hårdest!