tirsdag den 27. januar 2009

Frihed og konsekvenser

Læsere af denne blog vil vide, at et gennemgående tema er begrebet frihed. Mest har jeg skrevet om ytringsfriheden, idet denne er meget kraftigt truet i disse år. Muhammedkrisen herhjemme og forfølgelsen af europæiske borgere som Ayaan Hirsi Ali og Geert Wilders taler deres eget tydelige sprog herom!

Men muhammedanismen er desværre ikke den eneste trussel mod vores frihed. Vi er også truet 'indefra' så at sige - friheden trues ikke mindst af vor egen behagelighed og søgen efter at blive fritaget for ansvar i vore egne liv. Som kristne tror vi at Gud har skabt menneskene frie og med deres egen vilje, men desværre glemmer mennesket i det moderne velfærdssamfund ofte at med friheden følger også ansvaret for eget liv, og at vore frie beslutninger har konsekvenser for både os selv og for andre omkring os. Og at disse konsekvenser er intimt forbundet med selve dét at træffe beslutninger som frie borgere!

Lidt abstrakt kan man sige, at hvis man ved en korsvej vælger vejen til højre, fravælger man til gengæld de muligheder der er til venstre. Sådan er dét - det er frihedens natur. Friheden til at træffe beslutninger for vore egne liv, hvert valg vi træffer har også et indbygget fravalg. Så enkelt er dét - hvis man vælger noget, vælger man noget andet fra. 

Desværre har velfærdssamfundets politikere alt for ofte en indbygget trang til at fratage os borgere retten til at vælge FRA - eller rettere: når vi vælger noget til, får vi ofte vore fravalg smidt i nakken automatisk.

I dette indlæg vil jeg tillade mig at komme med flere eksempler på denne tendens. Og det første eksempel er endda én af mine kæpheste, nemlig lovgivningsmagtens helt uforståelige favorisering af de homofile. 

Men inden vi kommer så langt, vil det nok være nyttigt at få et meget centralt begreb på plads: Som kristen tror jeg ikke et sekund på at noget menneske på denne jord nogensinde er hverken født eller skabt med en homofil præference. Og for de der tror på evolutionen må sagen være om muligt endnu mere klar; hvor i evolutionsteorien er det lige at 'naturlig' homofili passer ind i teorien om den naturlige udvælgelse? Så uanset om man er kristen eller evolutionsteoretiker, eller en kombination af disse to livsanskuelser, må homofili helt naturligt være et resultat af et personligt valg. Et fuldt ud legitimt valg, javist, men ikke desto mindre en bevidst, personligt beslutning.

Som alle andre beslutninger medfører også denne en række konsekvenser, herunder ikke mindst et fravalg af ægteskabet og muligheden for at producere børn, blot for at nævne de mest oplagte. Fravalget af ægteskabet medfører igen et fravalg af en række juridiske muligheder, herunder arveret efter éns partner og hvad der ellers følger i ægteskabslovgivningen. 

Det er derfor forstemmende, og i virkeligheden en fornægtelse af de homofiles frihed, når deres egne organisationer har fået gennemtrumfet et politisk flertal, der giver dem mulighed for både registreret partnerskab og på det seneste tilsyneladende et flertal i folketinget for at tillade adoption til homofile par.  Uden i øvrigt at berøre væsentlige emner som eksempelvis barnets tarv, vil jeg fastslå at ved at fratage de homofile konsekvenserne af deres beslutning, ved at ville ligestille de homofiles stilling med de normales, har man samtidig frataget dem konsekvensen af deres beslutning.

Et andet eksempel er arveloven som netop er trådt i kraft. Her gives arveret til ugifte par på næsten lige fod med ægtepar; dog med den forskel at de ugifte endnu ikke kan sidde i uskiftet bo. Men lur mig om ikke også dét blot er et spørgsmål om tid! I dette tilfælde har folketinget givet mennesker, der helt bevidst og med åbne øjne har fravalgt ægteskabet, en del af de juridiske fordele som ægteskabet har at byde på. Dette eksempel er om muligt endnu mere forkasteligt end det med de homofile, idet man faktisk belønner mennesker der, ofte af ideologiske eller filosofiske grunde, nægter at påtage sig et juridisk ansvar for sin partner, med de samme fordele som de par der rent faktisk påtager sig et ansvar i levende live. Endnu engang fratager velfærdssamfundet borgerne muligheden for at træffe reelle valg og høste konsekvenserne heraf! 

Det tredje eksempel leverede den socialdemokratiske MF'er Thomas Adelskov i weekenden, da han foreslog at give dagpenge til de mange uforsikrede lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Her er der tale om en meget stor gruppe af den danske befolkning, der har ladet sig rive med af dels den generelle økonomiske vækst i samfundet gennem de seneste år og dels partiet Venstre's evige propaganda mod fagforeningerne. At det samtidig er lykkedes for de borgerlige partier at fremavle en ideologisk betinget holdning om at arbejdsløshed er et personligt problem snarere end et samfundsmæssigt, har bestemt heller ikke hjulpet på A-kassernes medlemstal. Men også her er der i bund og grund tale om voksne, myndige mennesker, som med åbne øjne har fravalgt at forsikre sig mod arbejdsløshed - på trods af at de helt klart må have haft kendskab til risikoen herved! Thomas Adelskov's forslag er en hån mod de af os der har sagerne i orden; som har valgt et medlemsskab af A-kassen, vel vidende at de gode tider ikke nødvendigvis varer evigt. Forslaget er da også velfortjent blevet skudt ned af hans egen partiledelse, men mon ikke det dukker op igen i revideret form hvis arbejdsløsheden, også blandt de uforsikrede, begynder at stige drastisk? Jeg tror det....

En præst jeg kender siger gerne at 'det er svært at være menneske' - og det er sandt, det ér svært! Men det kan ikke være anderledes, mennesket er skabt til frihed og  for de fleste af os er friheden en svær størrelse at kapere. Og mon ikke vi alle i vort liv har truffet beslutninger, hvis konsekvenser vi forbander? Naturligvis har vi det, hvad ellers? Problemet opstår for alvor når velmenende politikere, pædagoger eller andre tilbyder at fratage den enkelte alt det svære i menneskelivet - alle konsekvenserne af vore beslutninger, de rigtige eller de forkerte, med en argumentation om at beskytte os mod os selv eller velmenende at give borgere netop dé muligheder som de selv med åbne øjne har fravalgt. 

Det moderne samfund tilbyder mange fristelser til dé som ønsker at fralægge sig ansvaret for deres eget liv. Alt lige fra politikerne som af misforstået godhed forsøger at gøre alt lige, til psykologerne og terapeuterne og pædagogerne, der skyder skylden for problemerne på vore forældre. Men i begge tilfælde er der blot tale om ansvarsforflygtigelse, at ville putte sig og skubbe ansvaret bort.

Det er svært at være menneske - men det er netop meningen!

tirsdag den 20. januar 2009

Soldater mod islamisering

I gårsdagens aviser kunne man læse en historie om otte danske soldater, der tidligere har været udsendt til Irak og Afghanistan. Efter i de to lande at have oplevet islam på nærmeste hold, har de valgt at melde sig ind i en lovlig dansk politisk forening ved navn Stop Islamiseringen af Danmark.  Men ikke nok hermed; de formastelige soldater valgte også at offentliggøre deres tilhørsforhold til foreningen på Facebook.

Dette har naturligvis straks fået den politiske venstrefløj op af stolene. Det kan vel næppe være anderledes; danske soldater kan til nød få lov at slås med Taleban og den slags uvæsen - men formodes i øvrigt at elske islam eller i det mindste at være positivt indstillede overfor den totalitære ideologi som muhammedanismen udgør. Ramaskriget har således været stort, og både fra universitetsverdenen og folketingets venstrefløj, har der været krav om at Forsvaret træder i karakter og får sat en stopper for 'den slags'. 

Nu kan man jo begynde at fantasere om hvad reaktionen havde været, såfremt de otte soldater havde indmeldt sig i en forening hvis erklærede formål det var at bekæmpe eksempelvis kristendommens indflydelse i Danmark? Nå nej, det er jo noget helt andet....

Selv om jeg ganske vist ikke er medlem af nævnte forening, er det i min optik helt naturligt at bekæmpe en truende islamisering af Danmark - på samme måde som jeg også finder det naturligt at være modstander af en eventuel hinduisering, såfremt noget sådant skulle komme på tale. Også for soldater, hvad enten de så er tjenestegørende eller forhenværende.

Hvad ellers?

onsdag den 14. januar 2009

Heilende arabere i København: Alle jøder skal dræbes!

Lad det være sagt med det samme: jeg er ét hundrede procent på Israels side i konflikten med Hamas i Gaza. Det er jeg af flere grunde, men mest grundlæggende er nok at Israel som ethvert andet land har en naturlig ret til at forsvare sig mod angreb udefra. Og det sydlige Israel er altså i årevis blevet bombarderet med raketter fra Gazastriben, så hvorfor ikke forsvare sig og gøre det grundigt?

Dertil kommer at Israels fjender mildest talt ikke glimrer med sympatiske mål. Hamas er, sammen med Hizbollah, en ekstrem islamistisk bevægelse der har som erklæret mål at etablere en islamisk stat i Israel og at udrydde alle jøder i området.

Også her i Danmark har vi på nært hold haft mulighed for at opleve disse repræsentanter for 'Fredens Religion' vise sit sande ansigt. Under en demonstration på Rådhuspladsen i lørdags, kunne chokerede forbipasserende opleve demonstrerende 'palæstinensere' heile og råbe slagord som "down, down Israel, down down USA, down down demokrati, down down Danmark" og "vi vil dræbe alle jøderne verden over, alle jøder skal slagtes".

Seancen blev optaget på video og kan ses her

Herefter bliver ord overflødige....

søndag den 4. januar 2009

Hvad Paven faktisk sagde

Én af værdikampens fronter, er på den front der handler om noget så basalt og grundlæggende som menneskets familieliv og seksualitet. I dagens Danmark, er definitionen på hvad der er normalt eller ikke således rykket ganske betragteligt, og dét endda i en sådan grad, at militante feminister konsekvent betragter enhver form for kønslig omgang mellem mænd og kvinder som per definition nedværdigende for kvinder og lige så militante homofile har haft held til at definere homofili som den reelle norm for menneskelig eksistens.

Et eksempel på sidstnævnte kunne man opleve i forbindelse med juletiden, hvor ingen ringere end pave Benedikt XVI kom under de militante homofiles behandling. Læsere af landets medier måtte således se sig informeret om at Paven havde fordømt homofili og endda sammenlignet denne med ødelæggelsen af både regnskoven og ozonlaget. 

Denne påståede udtalelse fik forståeligt nok en meget stor omtale i diverse medier, ikke mindst fordi citatet blev rundsendt af det normalt meget troværdige Ritzau. Desværre holder historien ikke trin med virkeligheden; tværtimod har Paven ikke på noget tidspunkt foretaget en sådan sammenligning. Det ville således være let blot at afskrive sagen som bare endnu et eksempel på de militante homofiles fordrejning af sandheden og normalitetsbegrebet, men så let slipper læserne ikke i denne omgang.

Et par citater fra Pavens tale til kardinalerne den 23. december: 

Kirken skal, sagde paven,  værne mennesket mod dets selvødelæggelse. Der behøves en menneskelig økologi i ordets sande forstand. Så kommer det forargelige, som Ritzau af ideologiske grunde forvanskede: Det er ikke forældet metafysik, når Kirken taler om menneskets natur som mand og kvinde og kræver, at denne skabningens ordning respekteres. Dét som ofte udtrykkes med begrebet køn som social konstruktion, ender med menneskets selvbefrielse fra skabningen og Skaberen. Mennesket vil klare sig selv og selv alene disponere over alt, der vedkommer ham. Men på den måde lever han imod sandheden og imod den skabende ånd. Regnskovene fortjener da vor beskyttelse, men det gør mennesket ikke mindre, for i ham er nedlagt et budskab, som ikke indebærer en modsigelse af vor frihed, men dens betingelse. Store teologer har beskrevet ægteskabet, det livsvarige bånd mellem mand og kvinde, som skabningens sakramente, som Skaberen selv har indstiftet og som Kristus siden har optaget i historien om sin pagt med menneskene. 

Disse ord fra Paven fortjener at blive udbredt i vort samfund, men ikke i den løgnagtigt forvanskede form som de militante homofile og andre kristenhadere har gjort det.