fredag den 6. februar 2009

Tid til klassepolitik?

At skattekommissionens nylige oplæg til en skattereform har vakt stor opmærksomhed, kan næppe undre nogen. Sjældent har en redegørelse fra en kommission eller et udvalg været mere hyped flere måneder i forvejen end denne. Dette på trods af at de mere opmærksomme længe har anet nogenlunde hvor rapportens konklusioner ville lande: lavere skat til de højest lønnede og færre fradrag til alle. Det eneste store spørgsmål der stadig udeblev op til offentliggørelsen tidligere på ugen, var spørgsmålet om rentefradraget: turde de eller turde de ikke? De turde, og hurra for det! Nu mangler vi så stadig at se om regeringen også tør - jeg håber det!

Som ventet havde kommissionens konklusioner en vægt på den absolut højest lønnede del af befolkningen. Derimod har kommissionen 'glemt' også at give noget til den del af befolkningen som rent faktisk arbejder for lønnen; postbudene, fabriksarbejderne, kassedamerne, rengøringsassistenterne, butiksansatte og plejeassistenterne på landets plejehjem, blot for at nævne nogle af grupperne. Med andre ord er det kommissionens hensigt, at dé der reelt får samfundet til at hænge sammen, skal betale for et større forbrug til de velbjærgede! 

Selv lægger skattekommissionen heller ikke skjul på sin manglende interesse for den hårdest arbejdende del af befolkningen. På skattekommissionens egen hjemmeside, er det nemlig muligt at beregne sin kommende indkomstskat - men kun hvis man tjener 300.000 om året eller mere. Til orientering: de grupper jeg nævnte før, skal alle være glade hvis de rammer en årsløn på ca 250.000! 

Men naturligvis er snittet på skattekommissionens skatteberegner ikke lagt tilfældigt. For en enlig på ca 300.000, der bor til leje og ikke har udgifter til renter, går skatten nemlig lige op, hvis ellers man modregner tabet i fradrag til A-kasse/efterlønsbidrag/fagforening i lettelsen i indkomstskatten. For den lavest lønnede del af befolkningen, eksempelvis de grupper jeg nævnte tidligere, er skatteforslaget således ren tilsætning. Og heri har jeg slet ikke medtaget værdien af det lavere rentefradrag, men dette vil sandsynligvis betyde at det reelle snit for hvornår skatteforslaget fra kommissionen kommer til at gå lige op, ligger betragteligt højere end de 300.000 om året. 

For nu at genoplive et udtryk fra min pureste ungdom, så agter Carsten Koch & Co således at brandbeskatte de fattige for at forgylde de rige! Jeg er selv én af de der ligger (ganske vist marginalt, men dog alligevel!) med en årsløn på lige under 300.000 om året, og det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed at jeg så afgjort sætter min lid til den fortsatte behandling i folketinget. Umiddelbart er der nemlig ikke den store udsigt til at regeringen kan komme igennem med et skatteforslag så asocialt som dét Carsten Koch fremlagde for nogle dage siden - det vil hverken Dansk Folkeparti eller S-SF heldigvis acceptere! 

Man kan jo så frygte at regeringen går efter et smalt forlig, hvor DF bliver spist af med et par hundrede kroner ekstra på ældrechecken eller en halv million til Inges Kattehjem, men mon ikke statsministeren forstår behovet for et bredt flertal - trods alt?  Og jeg nægter ganske enkelt at tro på at S-SF vil gå med til en skattereform med dét sociale sigte som Skattekommissionen har fremlagt.  

Derfor er der stadig håb forude.

Ingen kommentarer: