lørdag den 22. august 2009

Medierne på Nørrebro

Det er næppe undgået manges opmærksomhed at krigen på Nørrebro efter en næsten fredelig sommerferie, gennem de seneste par dage igen har holdt såvel det københavnske politi som medierne travlt beskæftiget.

At kamphandlingerne i bydelen muligvis kan være indledningen til en decideret borgerkrig mellem danskere og muslimer, er tydelig nok. Mindst lige så bekymrende er mediernes behandling af begivenhederne, herunder ikke mindst hvilke ord der anvendes når parterne skal beskrives. Et par eksempler understreger min pointe:

For et par dage siden meldte den samlede presse om ROCKERE der havde overfaldet og tæsket helt tilfældige indvandrere med jernrør. Og den fik, i øvrigt helt fortjent, ikke for lidt.

Og netop her til aften melder en samlet presse at UNGE har sparket en politibetjent ned, at UNGE har kastet sten mod politiet og ifølge Politikens netavis har politiet oven i købet været i kamp med BEBOERNE i området.

Men nu er det jo altså ikke tilfældige unge der hverken har sparket en betjent ned, skudt ind i en menneskemængde og ramt en anden betjent i maven, og det er for den sags skyld heller ikke den gennemsnitlige borger på Nørrebro der har forsøgt at jage politiet bort ved at kaste med sten efter dem. På fuldstændig samme måde som at det heller ikke er normale UNGE, der landet rundt overfalder danskere uden nogen anden begrundelse end at de er danskere - en kendsgerning, som det er mere end vanskeligt at få medierne til at rapportere om.

Nej, de skyldige i disse forbrydelser er typisk unge hankønsvæsener af mellemøstlig afstamning, og de bekender sig almindeligvis til den fascistiske ideologi der kaldes islam.

Og min pointe? Hvis den ene part skal nævnes ved navn, bør den anden også.

Situationen her i landet er vanskelig nok, uden at man behøver spekulere på hvorvidt medierne mon også er så upartiske som de forsøger at bilde os alle ind!