torsdag den 30. december 2010

Fjenden hedder ikke terrorisme!

Tidligt i går morges anholdt PET en gruppe terrorister, som tilsyneladende havde planer om at ‘besøge’ Politiken/JP på Rådhuspladsen, medbringende automatvåben, og skyde stedet i sønder og smadder. Vi har alle enten læst historien eller set den på TV. De var på vej ud af døren, havde våben med og senere på dagen var det annonceret at HKH Kronprinsen skulle besøge målet for angrebet.


Takket være PET’s hurtige reaktion blev det så ikke til noget med blodbadet i denne omgang.


Angrebet sker kun dage efter at den ekstremistiske organisation Hizb ut-Tahrir har opfordret til angreb på Danmark på grund af vores engagement i Afghanistan. Selv om det er rimelig åbenlyst at de to sager ikke er direkte forbundne, viser det dog alligevel at trusselsbilledet mod Danmark er endog særdeles aktivt.


Talsmanden for Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain, har hurtigt været ude med en afstandtagen til det mislykkede terrorforsøg. Jeg skal i den anledning nok lade være med at kommentere på diverse kommentarer fra den øvrige islamkritiske blog-verden om at det nok mest er ordet ‘mislykkede’, som talsmanden tager afstand fra. Dén hvepserede skal jeg ikke blandes ind i!


I stedet skal jeg gøre opmærksom på en ting, som i en situation som denne alt for ofte glemmes. Nemlig at terrorisme (eller Jihad, som egentlig er et mere præcist udtryk!) ikke er vores fjende. På samme måde som at Churchill’s fjende under anden verdenskrig ikke var Blitzkrieg, men derimod nazisme, hedder vores fjende ikke terrorisme - men derimod islam. Eller mere præcist udtrykt: islamisk supremacisme. Ganske som blitzkrieg var det, er også terrorisme (jihad!) blot en militær strategi, som en fjende vælger at anvende for at kunne opnå sit mål. Og hvis målet kan opnås på andre måder, eksempelvis via en politisk påvirkning, er der ingen grund til at gribe til våben førend det endelige slutspil skal sættes ind.


Jeg skal derfor gøre opmærksom på, at selv om Zubair Butt Hussain ganske vist har taget afstand fra det konkrete planlagte terrorangreb, har hverken han eller andre ledende muslimer mig bekendt taget afstand fra terroristernes mål med deres virksomhed: At etablere en islamisk supremacisme, Det samme kan for øvrigt siges om reaktionerne på den svenske jule-selvmordsbomber. Heller ikke i dén situation tog Butt Hussain mig bekendt offentligt stilling til Jihad-bomberens religiøst/politiske motiver.


Men hvis det er muslimernes ønske at blive accepterede som ligestillede borgere i vort samfund i stedet for at betragtes som potentielle fjender, er det bydende nødvendigt at samtlige imamer og talsmænd for muslimerne tager afstand fra koranens krav om islamisk supremacisme og erklærer sig villige til at leve side om side med ikke-muslimske danskere, som ligemænd og uden behov for muslimsk dominans i al tid fremover. Først når det er sket, kan man med rimelighed påstå at Zubair Butt Hussain har taget afstand fra terrorangrebene og terrorismen.


Desværre kan man tydeligt se i samfundet omkring os at der på flere og flere områder er ved at blive etableret en islamisk supremacisme her i landet. Vi ser det, når børnehaver tvinger danske børn til at spise halal-slagtet mad. Vi ser der, når svinekød efterhånden er den eneste mulighed for danskere, der ikke ønsker at yde økonomisk og moralsk støtte til islamiseringen af vort land. Med mindre man kan gå på jagt! Og vi ser det på de mange områder, hvor muslimer via politisk pression får bevilget særbehandling i vort samfund. Herunder blandt andet krav om tørklæder og lange ærmer til kvindelige hospitalsansatte, hvis de er muslimer.


Alle disse særkrav er et udtryk for en inderlig foragt for danskerne og et udtryk for islamisk supremacisme; at muslimer per definition er et herrefolk, og at vi andre bare har at underordne os.


Man kan således med rimelighed have en mistanke om, at Zubair Butt Hussain’s afstandtagen til de to jihadangreb som jeg nævnte, mest af alt handler om at terroristerne kan ‘frygtes’ at skade muslimernes sag i Danmark yderligere; for udviklingen går jo unægteligt i Shariaen’s retning i forvejen - og derfor har muslimerne objektivt set intet behov for at udøve overdreven vold for at opnå deres mål her i landet. Det går såmænd helt af sig selv! Med andre ord: at Butt Hussain’s afstandtagen til jihadangrebet er en kritik af taktikken, ikke målet.


Men hvis man nu tænker sig at Zubair Butt Hussain nedlader sig til at læse dette indlæg og måske gerne vil bevise at jeg tager fejl (hvilket jeg i sagens natur ikke tror at jeg gør), så vil han kunne overbevise mig ved at tage disse følgende fem punkter op, som jeg har skrevet om tidligere. Hvis disse fem punkter kan gennemføres globalt, tror jeg faktisk al al islamkritik vil ophøre. Butt Hussain og Muslimernes Fællesråd kan så meget passende begynde her i landet med at:


1. Fokuser Jeres vrede på muslimer der begår voldelige og afskyelige handlinger, ikke på ikke-muslimer der oplyser herom.


2. Tag helhjertet afstand fra ikke blot ‘terrorisme’, men også fra enhver hensigt om at erstatte vestlige, demokratiske forfatninger med sharia – selv med fredelige, ikke-voldelige midler. I forbindelse hermed bedes I klargøre hvad der menes med at dræbe uskyldige mennesker. Eksempelvis fastslå at man ikke er ‘skyldig’, blot fordi man er amerikaner, jøde eller dansker. Eller, som som den britiske imam Anjem Choudhry har udtrykt det: at alle ikke-muslimer er skyldige i ikke at være muslimer og derfor frit kan dræbes. (jeg formoder at han mener så længe de ikke har underkastet sig som dhimmier?)


3.Lær muslimer nødvendigheden af at kunne leve side om side med ikke-muslimer som ligeværdige, uden behov for muslimsk dominans, i al tid fremover.


4. indled og gennemfør intensiv undervisning i samtlige moskeer verden over imod teorierne om voldelig jihad og islamisk overherredømme.


5.samarbejd aktivt og proaktivt med vestlig lovhåndhævelse med at afsløre og pågribe jihadister blandt de muslimske fællesskaber i vesten.


Med andre ord: Se at få meldt islam ind i den civiliserede verden! Realistisk betragtet vil hvert enkelt af disse fem punkter udgøre et brud med såvel koranen som med hele den falske profet Muhammeds lære, og derfor kommer det nok ikke til at ske. Men hvis det er muslimske lederes ærlige hensigt at muslimer skal kunne integreres i det danske samfund, frem for at betragtes som fjender - så er det altså den eneste vej frem!

søndag den 26. december 2010

Dobbelt loyalitet er ikke mulig!

Den muslimske apologet Sherin Khankan, forsøgte sig for nylig med en kronik i Kristeligt Dagblad hvori hun fremkom med en påstand om at det er muligt at være muslim og demokrat på samme tid. Hun valgte dog klogeligt nok at holde sin kronik på et abstraktionsniveau hvor ord ikke længere har nogen betydning, og hvor alle ytringer bliver meningsløse.


Blandt andet introducerede hun det paradoksale begreb ‘den dobbelte loyalitet’. Det vil sige at hun påstår sig i stand til på samme tid at være loyal overfor Danmark, Finland og Syrien, overfor såvel demokrati som islam - og dermed også på samme tid være loyal overfor civilisationen og barbariet.


Det er naturligvis noget sludder. For der vil altid være én loyalitet som er den højeste, eksempelvis i forholdet mellem demokrati og menneskerettigheder på den ene side, og islam på den anden side.


Påstanden om at det er muligt på samme tid at være demokrat og muslim, savner så afgjort en nærmere forklaring. Betyder det, eksempelvis, at Sherin Khankan er demokrat så længe demokratiet ikke strider imod Sharia - eller muslim, indtil det punkt hvor de muslimske principper kolliderer med de demokratiske? Hvilket princip er det højeste for Khankan? Demokratiet eller islam?


Med hensyn til demokratiet er det jo sådan her i Vesten, at vi har indrettet vore politiske og juridiske systemer efter principper som én mand (kvinde) - én stemme, og at alle er lige for loven. Alle, uden undtagelse! Ingen får hverken flere eller færre rettigheder i forhold til loven ved at være hverken mand eller kvinde, kristen eller muslim, jøde eller hindu, asatroende eller ateist. Alle er vi lige for loven. Tilsvarende gør sig gældende når vi vælger vore ledere. Heller ikke dér gøres der forskel, udover den enkelte vælgers præferencer når krydset skal sættes.


Netop dette princip gør at et samfund regeret efter islamiske principper aldrig kan være demokratisk. For sharia-loven forlanger jo at muslimer skal regere uindskrænket, tilhængere af anerkendte religioner skal undertrykkes (‘de skal føle sig undertrykte’, udtaler Muhammed selv!) og have dhimmi-status. I retten tæller kvinder kun det halve af mænd, selv hvis de er muslimer. Ikke-muslimer tæller endnu mindre, og de kan aldrig vidne mod muslimer.


Hvis man skal tage Sherin Khankan’s påstand om islams kompatibilitet med demokrati alvorligt, skylder hun os derfor en forklaring på hvordan hun forestiller sig at begreber som ‘dhimmi’ og ‘jiziya’ kan forenes med den demokratiopfattelse som vi har i Vesten. Hun skylder os også at forklare, hvordan hun vil bære sig ad med at fastholde princippet om lighed for loven i forhold til shariaens ufravigelige krav om islamisk overherredømme.


lørdag den 25. december 2010

Imam Baig's Taqiya

Som jeg tidligere har nævnt, er det ganske ofte underholdende at læse indlæggene her på Eftertanke.dk fra den muhammedanske imam Naveed Baig. Tag nu for eksempel hans seneste indlæg ‘Julen i den Islamiske Republik’, som den morsomme imam bloggede på selveste Juledag.


I dette indlæg giver han en nærmest rosenrød beskrivelse af de kristnes forhold i Pakistan, og nævner som eksempel at julefejringen såmænd både kommer i fjernsynet og bliver fejret hos bageren og alt muligt. Og prikken over i’et kom så meget passende nede i slutningen af indlægget, hvor han citerede en lokal imam for at sige, at hvis folk i Vesten vidste hvordan man i Pakistan behandler minoriteterne, ville man blive positivt overraskede.


Men inden man nu begynder at få tårer i øjnene over imam Baig’s talentfulde taqyia, vil det måske være en god idé´at forholde sig til virkeligheden i landet. Dette vil jeg gøre ved hjælp af et par eksempler.


Mange kender sagen om den kristne kvinde Asia Bibi, som sidder i fængsel og afventer sin henrettelse. Hendes eneste ‘forbrydelse’ var med høflige ord at forsvare overfor muslimske kolleger at hun er kristen. Den slags kaldes i Pakistans straffelov for Blasfemi og straffes med døden. Men Asia Bibi’s skæbne interesserer formodentlig ikke den taqyia-udøvende imam det mindste.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen ‘Åbne Døre’, myrdes der hver måned i gennemsnit én kristen, mens en anden sættes i fængsel for såkaldt ‘blasfemiske udtalelser’. Der sker konstant kidnapninger og fysiske overfald på kristne, især unge piger kidnappes med henblik på tvangsægteskaber og tvangskonverteringer. Næsten hver uge rapporteres der om overfald på kristne kirker. Diskriminationen af religiøse mindretal opleves i alle aspekter af dagligdagen - arbejde, uddannelse, boligforhold og sundhedssektoren. At tale offentligt om sin tro straffes for alle ikke-muslimer efter landets blasfemi-love, som tilfældet Asia Bibi er et udmærket eksempel på. At bygge nye kirker er i praksis næsten umuligt.


Landets alt andet end rosenrøde forhold for religiøse mindretal påvirker også det muslimske flertal, idet heller ikke muslimerne selv har trosfrihed. Således straffes muslimer der forlader islam for at slutte sig til andre religioner, med dødssstraf.


Hvad er for øvrigt imam Baig’s holdning til straffe-sanktioner mod muslimer, der forlader islam?


At Naveed Baig ønsker at benytte sig af sin spalteplads her på portalen til at tegne et positivt billede af islam, skal såmænd være ham vel undt. I modsætning til samtlige muslimske lande, herunder også Pakistan, har vi nemlig ytringsfrihed her i landet - og det er en frihed som jeg er fanatisk tilhænger af. Jeg forstår også udmærket godt at imam Baig vælger at holde sig tilbage med hensyn til at fortælle sandheden om den ideologi som han er sat til at forsvare. Sandheden om islam er nemlig alt for hæslig til nogensinde at kunne præsenteres såvel tiltrækkende som sandfærdig på samme tid. Islam er fascisme, og den slags er aldrig smukt!


tirsdag den 7. december 2010

Hænger man nisser?

Ja, i Løkken gør man åbenbart! Årets store juledrama udfoldes i disse dage i den nordjyske badeby Løkken, hvor den stedlige frikirke som et sæsonbetonet gimmick, valgte at hænge en nisse ud fra taget - med en galge omkring halsen, som en anden forbryder.


Og hvis vi nu skal være helt ærlige, var der nok temmelig mange mænd (deriblandt jeg selv!) som frydede mig ved synet! I hvert fald i min egen omgangskreds er disse ‘jule’nisser nemlig karakteriseret ved at kvinderne hænger dem op alle mulige steder for at glæde sig selv og børnene, mens langt de fleste af mændene græmmes. Så da pastoren fra Løkken Frikirke en vinterdag i december klyngede nissefar op ved halsen, opfyldte han samtidig en hed drøm for flere af os!

I selve det teologiske og åndelige har den gode herr pastor sikkert ganske aldeles ret. At nissen har en dæmonisk oprindelse er ganske givet rigtig nok. Omvendt er der jo andre kræfter i vort samfund som man kan mistænke for at have en tilsvarende mørk oprindelse - vel at mærke kræfter og aktiviteter, der lige som nissefar også har formået at fremstille sig som værende normale aktiviteter i vort samfund. Islam er allerede nævnt til overflod her på bloggen, men det er et godt eksempel herpå. Det samme kan man sige om den meget aggressive politisering af homoseksualitet, om en aggressiv og mandehadende feminisme og ikke mindst om dén plads som husalter, der i al for høj grad er blevet fjernsynet til del i mange, mange danske hjem. Ikke mindst sidstnævnte betragter jeg personligt som en yderst destruktiv kraft!


Men man skal nok ikke forvente at den gode præst hverken hænger eller brænder en dukke forestillende den falske profet Muhammed, eksempelvis. Man skulle jo gerne leve længe nok til at kunne indkassere efterlønnen! De andre ting jeg nævnte, herunder nok også fjernsynet, giver også for meget ballade - så det symbolske opgør med ondskabens magter skete altså i skikkelse af en tøjnisse.


Og det gik så heller ikke. Måske. Vi får se. Spillet mellem præst og nissevenner er sikkert ikke slut endnu - der er jo stadig et par uger til jul, så meget kan ske. Imens kan vi andre more os over genvordighederne oppe i det nordjyske. Underholdningen raser - hvem vinder?


For mit eget vedkommende skal det gerne indrømmes at jeg, trods det alvorlige emne, mest af alt betragter sagen som december måneds store ‘fødderne op på bordet og frem med pop-cornene’ øjeblik!


I mellemtiden vil jeg tillade mig at henvise læserne til min julehilsen her på bloggen, som kom på nettet juleaftensdag for to år siden. Dér skriver jeg min uforbeholdne mening vedr. julefejringen i det offentlige rum her til lands. Indlægget er stadig relevant, selv om julekortene fra udenrigsministeriet har forbedret sig og jeg ærlig talt endnu ikke har tjekket hvordan de store varehuse har pyntet op. Men ellers kan artiklen findes her.


Og til de læsere der har hængt ved (undskyld udtrykket...) her til slut, vil jeg gerne ønske en fortsat velsignet Advent!

søndag den 5. december 2010

Årets Kulturafvikler 2010

Prisen som årets kulturafvikler er en ny tilføjelse i det danske kulturlandskab. Prisen tildeles dén person, som i det forløbne år har arbejdet mest ihærdigt og uselvisk på at afvikle den vestlige civilisation og er erstatte den med barbariet, islam.


Prisen uddeles af hjemmesiden Eticha.dk, som arbejder med at udbrede kendskabet til islam’s uforenelighed med den danske grundlov og de vestlige frihedsrettigheder. Dette er i sig selv et glimrende initiativ, som bestemt bør nyde opbakning blandt alle frihedsorienterede mennesker.


Samtidig er kulturafvikler-prisen det tætteste vi kommer en decideret udnævnelse af ‘Årets Dhimmi’ - en kulturpris, som denne blogger ydmygt mener stadig mangler i det danske landskab.


Årets kandidater savnede da heller ikke kvalitet. Ud af de seks opstillede emner, var der efter min mening to deciderede topkandidater, nemlig Zenia Stampe og Mogens Jensen. I anden række befandt sig de to forhenværende, Uffe Ellemann-Jensen og Poul Nyrup Rasmussen - og dertil kom så et par stykker mere, som jeg ikke selv betragtede som konkurrencedygtige i dette glimrende selskab.


Selv stemte jeg på Zenia Stampe, og det gjorde jeg af flere grunde. Dels fordi hun med sin unge alder på smukkeste vis har indledt sin karriere med, vistnok uforvarende, at grundlægge sin egen politiske retning: Stampismen. Dels fordi hun, sin unge alder taget i betragtning, stadig har mange år foran sig til dels yderligere at medvirke til afviklingen af friheden og oven i købet med garanti også er ung nok til på egen krop at kunne opleve konsekvenserne af kulturafviklingen: et Danmark underlagt Sharia-loven! Nåja, og så er jeg også en beskidt mandschauvinist, som mener at Zenia er betydeligt pænere bagfra end den anden topkandidat, Mogens Jensen....


Men årets vinder blev altså Mogens Jensen - og han er da i sandhed også en yderst værdig kandidat! Mogens Jensens store force i afstemningen har utvivlsomt været den store uselviskhed som han lagde for dagen, da han i forbindelse med et arrangement i Europarådet udtalte, at der bør gøres mere plads til islam i Europa. Dette er et yderst imponerende udsagn fra en mand, der som erklæret homoseksuel bestemt ikke har nogen personlig interesse i mere islam i Europa. Som det vistnok er de fleste læsere bekendt, er islams holdning til denne specifikke seksuelle retning nemlig enkel og kompromisløs: dødsstraf til alle dens udøvere! De naturlige kulturelle forskelle i islam gør at dødsstraffen udføres forskelligt alt efter hvor i verden man befinder sig; som regel via stening, mens Saudi-Arabien halshugger de formastelige og Iran hænger de homoseksuelle fra kraner. Det bliver spændende at se hvilken muslimsk retning Mogens Jensen & co ender med at hjælpe til magten i Europa. Hvem ved - måske bliver det dem med kranerne? Eller sværdet? Eller måske den mere lavteknologiske (og dermed også mere islamiske!) model med steninger? Det er ikke til at vide. Spændingen er nærmest ulidelig!


Men Mogens Jensens store uselviske indsats har altså sikret ham titlen som Årets Kulturafvikler 2010. Og mandens nærmest uendelige uselviskhed taget i betragtning, er han bestemt også en yderst værdig vinder af prisen. Hvorvidt Mogens jensen ligefrem er en stolt vinder, skal jeg lade være usagt. Han har nemlig venligt takket nej til at deltage personligt i prisoverrækkelsen, som i parantes bemærket finder sted her til formiddag i Skanderborg.


Fra denne blogger skal der dog ikke desto mindre lyde et højt og trefoldigt tillykke til en værdig vinder!

tirsdag den 30. november 2010

Sådan standses islamkritikken!

Én af de muhammedanske bloggere på eftertanke.dk, Uzay Kertenkelesi, skrev for nogle dage siden et tankevækkende indlæg om sin oplevelse af islam-debatten her i landet. Tankevækkende, blandt andet fordi han ikke anvender skældsord som ‘islamofobi’ i sit indlæg – på trods af at dette udtryk ellers er blevet et modeord blandt IOC og andre af de ‘store’ muslimske propagandister. Måske fordi han i indlægget et stykke hen ad vejen udtrykker forståelse for danskernes generelt negative opfattelse af hans religion. For nogle år siden var Ahmed Akkari inde på en tilsvarende linje, da han et sted skrev at danskernes dårlige opfattelse af islam og muslimer direkte hænger sammen med såkaldt dårlig opførsel.

Jeg er dog uenig i at islam-fjendtlige debattører, herunder vel blandt andet jeg selv, drives af uvidenhed om islam. Hvorvidt dette er en misforståelse eller bevidst usandhed, skal jeg lade være usagt. Det er tværtimod mit indtryk at størstedelen af islamkritikken her i landet er endog særdeles velinformeret omkring den islamiske teologi og de finere dele heraf. Nogle mere end andre, naturligvis – sådan må det nødvendigvis være! For mit eget vedkommende er mine faste kilder dels koranen i dansk oversættelse samt den engelske oversættelse af lovbogen ‘Reliance of the Traveller’. Sidstnævnte er udgivet af al-azhar universitetet i Cairo, som almindeligvis anses for at være det tætteste man i Sunni-islam kommer en decideret lærestol. Afgørelserne i ‘Reliance of the Traveller’ er således nok det mest mainstream og autoritative man kan finde med hensyn til fortolkninger af den muslimske sharia.

Det er mit klare indtryk at de mest læste islamkritiske bloggere her i landet (Uriasposten, Hodjas Blog, Snaphanen, Eticha, SIAD &Lars Hedegaard), alle betragter disse bøger som obligatorisk læsning for enhver seriøs debattør om emnet. Derudover er der naturligvis andre kontemporære kilder. Dette er jeg overbevist om at du vil bifalde! Og selv om min egen blog langt fra læses i samme udstrækning som de her nævnte, er jeg enig heri. Kritik og debat bør helst være velinformeret!

Når vi så ofte vælger at diskutere eksempler på det som du kalder for ‘dårlig opførsel’, er det fordi dette ikke bare er almindelig dårlig opførsel. De mange problemer som det danske samfund i dag har med unge muslimer med hensyn til kriminalitet, chikane, voldtægter, overfald, røverier, vold mod skolelærere, trusler mod bloggere, stenkasteri mod brandfolk og politi og alle de øvrige former for dårlig opførsel som det er for deprimerende at komme ind på, kan føres direkte over på koranen. Det er nemlig muligt, med koranen og den falske profet Muhammed’s egne ord i hånden, at argumentere for at disse unge mennesker blot udfører deres religiøse pligt når disse ugerninger begås mod danskerne. Og hvis du er så vidende om koranen og din religion som dine indlæg giver indtryk af, ved du det også godt.

Samtidig må du også kunne forstå, at vi som ikke-muslimer naturligvis mest beskæftiger os med de forhold i islam som, om man så må sige, ‘kommer os ved’. Altså som direkte vedrører forholdet mellem muslimer og ikke-muslimer. Herunder emner som jihad, dhimmitude, kravet om islamisk overherredømme og den slags.

Det er derfor vi tager disse emner op når vi diskuterer islam. For mit eget vedkommende har jeg flere gange valgt at henvise til diverse ugerninger for at understrege en pointe; forklare hvad det er som visse muslimske grupper her i landet har gang i: at chikanere, true og kujonere danskerne til underkastelse, fordi det er hvad Muhammed selv befaler dem. For hvis man ikke kalder dyret ved sit rette navn, kan det aldrig bekæmpes! Første skridt er altid at sætte navn på, og det forsøger jeg så at gøre. De øvrige debattører som jeg nævnte ovenfor gør det samme; nogle mere sensationspræget end andre, men sådan vil det jo altid være!

Jeg kan forstå på dit indlæg at du er lidt træt af såvel tonen som indholdet i debatten. Nuvel. Jeg skal gerne, helt kvit og frit, give dig opskriften på hvordan Ummahen kan lukke munden på os. Det er faktisk slet ikke så svært. Jeg har lånt fem punkter fra den kendte amerikanske blogger, Robert Spencer, som dybest set går ud på at I skal begynde at opføre Jer ordentligt og være ordentlige mennesker! Hvis disse punkter opfyldes, er jeg overbevist om at AL islamkritik i denne verden vil forstumme og blive tavs. Hvad siger du til dét? Var dét ikke et tilbud?

Spencers egne indlæg om emnet kan bl.a. findes her, her og her. Min egen danske oversættelse (med personlige tilføjelser!) følger her:

1.

Fokuser Jeres vrede på muslimer der begår voldelige og afskyelige handlinger, ikke på ikke-muslimer der oplyser herom.


2. Tag helhjertet afstand fra ikke blot ‘terrorisme’, men også fra enhver hensigt om at erstatte vestlige, demokratiske forfatninger med sharia – selv med fredelige, ikke-voldelige midler. I forbindelse hermed bedes I klargøre hvad der menes med at dræbe uskyldige mennesker. Eksempelvis fastslå at man ikke er ‘skyldig’, blot fordi man er amerikaner, jøde eller dansker. Eller, som som den britiske imam Anjum Choudhry har udtrykt det: at alle ikke-muslimer er skyldige i ikke at være muslimer og derfor frit kan dræbes. (jeg formoder at han mener så længe de ikke har underkastet sig som dhimmier?)

3.Lær muslimer nødvendigheden af at kunne leve side om side med ikke-muslimer som ligeværdige, uden behov for muslimsk dominans, i al tid fremover.

4. indled og gennemfør intensiv undervisning i samtlige moskeer verden over imod teorierne om voldelig jihad og islamisk overherredømme.


5.samarbejd aktivt og proaktivt med vestlig lovhåndhævelse med at afsløre og pågribe jihadister blandt de muslimske fællesskaber i vesten.

Med andre ord: Meld islam ind i den civiliserede verden! Problemet med de fem punkter som jeg her opridser, er naturligvis at hvert enkelt af dem forudsætter at I sætter Jer i modsætning til såvel koranen som Muhammeds lære. Derfor kommer det nok ikke til at ske.

Og derfor har Du og dine trosfæller bare at finde Jer i at vi kritiserer Jer, mistænkeliggør Jeres dårlige opførsel og at vi i det hele taget er en pine i den bagerste legemsdel for Jer. For jeg skal hilse dig og sige, at muslimernes ringeagtende opførsel overfor danskerne, herunder de ting som du selv nævner i dit indlæg, også opleves af de fleste danskere som en ikke mindre pine i samme legemsdel. Og idet det jo trods alt er vores land og Jer der er de yderst uhøflige gæster, bør I glæde Jer over at det er alt hvad vi har gjort indtil nu!


mandag den 29. november 2010

Tyrkiet - ven eller fjende?

Oprindelig havde jeg ikke tænkt mig at skulle skrive indlæg om den nyeste offentliggørelse af Wikileaks-dokumenterne. Så langt fra! Men blandt dokumenterne var der nogle amerikanske observationer vedrørende Tyrkiet, som i skrivende stund endnu ikke er blevet refereret i de danske medier. Og så må vi andre jo træde til!


Ifølge tyske Der Spiegel, som har haft priviligeret adgang til dokumenterne, er den amerikanske regering skeptiske overfor Tyrkiets troværdighed som partner. Blandt andet viser dokumenterne, at landets premierminister Erdogan udelukkende får sine informationer fra stærkt islamistiske nyhedsmedier.


Dokumenterne viser ligeledes en bekymring over Tyrkiets ambitioner om at genoplive det Osmanniske Imperium.


Derudover dokumenteres også at en regeringsrådgiver overfor sin amerikanske samtalepartner har erklæret at Tyrkiet vil ‘tage Andalusien tilbage og hævne nederlaget i belejringen af Wien i 1683’. Af hensyn til eventuelle geografisk ukyndige læsere skal det tilføjes, at Andalusien altså er en sydligt beliggende spansk provins og feriemål for mange danskere!


Det er sandt nok at en regeringsrådgiver ikke er en minister, men ikke desto mindre er dette et yderst bemærkelsesværdigt udsagn som, Erdogans almindelige adfærd taget i betragtning, bør tages seriøst.


Afsløringerne er næppe overraskende for de, der som jeg selv er nyhedsnarkomaner og som forstår dels at læse indenad og dels at tænke over verdens gang. Ikke desto mindre er det en historie som det er yderst relevant at få frem, og så længe landets mainstreammedier holder sig tilbage, har jeg bestemt ikke noget imod at gøre mit!


søndag den 21. november 2010

Det ringeagtende tørklæde

Det hotteste indenrigspolitiske diskussionsemne i denne weekend, har været en genopblussen af debatten om tørklæder på sygehusene. Landets sundhedsminister, venstremanden Bertel Haarder, har i et svar til DF’eren Liselotte Brixt nemlig fastslået at patientens ret til frit sygehusvalg også gælder, hvis patienten nægter at lade sig behandle af en læge eller sygeplejerske som insisterer på at bære muhammedansk tørklæde. I tilfælde af akut indlæggelse har patienten således ret til at blive kørt med ambulance til et andet sygehus.


Reaktionerne fra muhammedanernes organisationer og deres tjenere på den politiske venstrefløj, har været helt efter bogen. Talsmanden for Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain, har således karakteriseret den genopblussede debat som værende ‘ringeagt forklædt som debat’. Muslimernes tjenere i Socialdemokratiet og SF, udtaler at fagligheden må være det afgørende og at patienterne ellers bare må finde sig i forholdene.


Jeg vil gerne begynde med at fastslå, at jeg er enig i argumentet om at fagligheden bør være i centrum i vort sundhedsvæsen. Og netop derfor mener jeg at personalet ikke kan bære det muslimske tørklæde!


Det er der flere grunde til. For det første er tørklædet et ydre symbol på at personen som bærer det, underkaster sig koranens Sharialov. At hun betragter sharialoven som retningsgivende for sit liv. Og det er jo netop dét som er problemet og årsagen til at danskere med viden om tingene nægter at lade sig behandle af ‘sådan én’. Sagen er nemlig at koranen i almindelighed og shariaen i særdeleshed er ekstrem nedladende og hadefuld overfor alle ikke-muslimer. Vi er aber og svin, siges det. Og ultimativt er det enhver rettroende muslims religiøse pligt at dræbe alle os, der nægter at være såvel muslimer som dhimmier. Nu postulerer jeg ikke at muhammedanske læger og sygeplejersker nødvendigvis vil forsøge at dræbe deres patienter, men tørklædet og øvrige muhammedanske symboler viser at personen føler en dyb ringeagt overfor ikke-muslimer, betragter os som undermennesker (hvilket enhver der har studeret koranen og muslimsk historie i øvrigt kan bekræfte!) - med andre ord betragter sig selv som et herrefolk og vi andre, med et citat fra koranen, som aber og svin.


Og når man som læge eller sygeplejerske insisterer på at vise denne foragt overfor patienten ved at bære tørklæde eller andre symboler på et muhammedansk tilhørsforhold, tilsidesætter man netop fagligheden til fordel for sit ideologiske tilhørsforhold som medlem af det muslimske Herrefolk.


Med andre ord er det personen med tørklædet der viser ringeagt og tilsidesætter fagligheden, ikke de informerede borgere der nægter at lade sig behandle af en person, der betragter dem som mindreværdige væsener på niveau med aber og svin.


Personligt ville jeg aldrig tillade en person der erklærer sig som muslim hverken at bedøve mig, skære i mig eller på anden måde at komme i en situation hvor den pågældende får rådighed over mit liv og helbred. Og det glæder mig usigeligt at landets sundhedsminister har forstået denne utryghed, også selv om han selv er uenig heri.



søndag den 17. oktober 2010

Velbekomme!

Weekendens store politiske historie er 'afsløringen' af at SF's gruppeformand, Ole Sohn, i egenskab af at have været kommunistleder under den kolde krig, har modtaget sorte penge fra diktaturet i øst.

Nu kan dette jo næppe betragtes som nogen nyhed - snarere som en påmindelse. For det var jo dengang almindelig kendt her i landet at Danmarks Kommunistiske Parti blev finansieret af Sovjet-imperiet - og det var endda ved en tidligere lejlighed blevet afsløret at overførslerne skete ved hjælp af plastikposer, sportstasker og den slags. Afsløringen af Sohn kan således ikke med rimelighed betragtes som nogen nyhed, mest er det vel at betragte som en art folkeoplysning. Ole Sohn er nemlig efter alt at dømme designeret som én af topministrene i en eventuelt kommende S-SF-regering, og så skal folk naturligvis vide hvad de får.

Ledende socialdemokrater har efterfølgende haft forudsigeligt travlt med at komme kammerat Sohn til forsvar, blandt andet med udtalelser om at Ole Sohn i dag er 100 procent demokratisk.

Men er han nu også det?

SF's folketingsgruppe har nemlig tidligere i år ændret opfattelse af den islamiske terrorgruppe Hamas; krævet den fjernet fra EU's terrorliste og erklæret bevægelsen sin støtte. Dette er temmelig bemærkelsesværdigt, al den stund at Hamas har som mål ikke blot at etablere en sharia-styret stat dér hvor det nuværende Israel ligger - men også at bringe den jødiske tilstedeværelse på planeten Jorden til ophør. Med andre ord at foranstalte et verdensomspændende folkedrab på Jødernes Folk!

Det interessante er ikke så meget at SF (og dermed også partiets gruppeformand!) er et antisemitisk parti. Den slags synspunkter er såmænd temmelig meget udbredte på den politiske venstrefløj. Det kvalmende er derimod, at disse synspunkter er så fast indgroede blandt de røde, at én af Hamas' danske støtter således kan omtales som værende '100 procent demokratisk'.

Jeg kvalmes!


fredag den 8. oktober 2010

Islams danske epicenter og den etniske fordrivelse af danskere i Vollsmose

For nogen tid siden udtalte den oprindeligt danskfødte, nu muslimske, imam Pedersen fra Nørrebro til medierne, at ‘Nørrebro er epicentret for islam i Danmark’. Og gennem lang tid virkede det som om han havde ret. Først og fremmest fordi Nørrebro er en ‘rigtig’ bydel med både butikker og torve og det hele, og dels fordi muhammedanerne dér har formået at opbygge et omfattende moské-og organisationsliv. Også danskerne har mærket til den stigende muhammedanske indflydelse i området - mest tydeligt med muslimske banders væbnede kropsvisiteringer af tilfældige danskere i området, samt racistisk betingede overfald og røverier rettet mod danskere der bor eller færdes i bydelen. Dette har været krydret med presseforlydender om opkrævning af beskyttelsespenge (jiziya) af danske forretningsdrivende på Nørrebro. Under sommerens ballade omkring en NETTO-butik i området fremviste førnævnte imam Pedersen sin egen og islams magt i området, da han demonstrede sin myndighed til at beordre den stedlige gangsterbande til et møde med NETTO’s ledelse. At NETTO valgte ikke at deltage i afpresningsmødet med hverken den kriminelle bande eller imamen, taler til NETTO’s ære. Men pointen er at imam Pedersen demonstrede at han havde ret: Nørrebro ER epicentret for islam og gennemførelse af sharialoven i Danmark.


Eller rettere VAR. For nu har Nørrebro fået konkurrence fra Vollsmose - en bydel i selveste H.C. Andersens egen Odense. Her er det gennem længere tid gået voldsomt for sig - endog så voldsomt, at Politiet i Odense helt åbent har erklæret at have opgivet bydelen. Til BT.dk udtalte vagtchefen ved det stedlige politi, Lars Thede, bl.a. De må have lov at brænde deres område derude ned og længere henne i artiklen uddybede han så politiets politik overfor udrykninger i Vollsmose at vi må jo vurdere fra gang til gang, om vi har ressourcer nok til at køre derud. Vi er jo ikke naive. Vi oplever jo at ende i et baghold, hvis vi kører derud med for få mand. Vi må tænke på vores egen sikkerhed, vi har jo ikke 50-100 mand. Så når der kommer meldinger om skud, så må vi afveje, om vi skal rykke ind alt efter, hvor mange ressourcer vi har.


De lokale myndigheder i Vollsmose, dvs områdets reelle magthavere, har taget politiets åbne kapitulation til sig, og er nu gået et skridt videre hen imod den fuldstændige islamisering af området: etnisk fordrivelse af danskerne. Dette er en helt logisk udvikling, som enhver der har sat sig ind i islamisk religion og historie må have forventet ville ske. Nu, hvor ordentlige mennesker ikke længere kan regne med politiets beskyttelse og politiet endog helt åbent erkender dette, gælder kun én lov i området: Allah’s. Og det betyder bare at danskere og andre ikke-muslimer er lovligt vildt for alle våbenføre muslimer i Vollsmose og vil vedblive at være dette, indtil de enten konverterer til muhammedanismen eller flytter fra området. Det er helt efter bogen - altså Koranen, forstås.


I et sundt og normalt samfund, ville reaktionen på en sådan udvikling være at rykke ind i området med tungt bevæbnet politi, militær, hjemmeværn, NATO’s udrykningsstyrker og hele baduljen og tilbageerobre Vollsmose, indføre dansk normaltilstand i området og slæbe de ansvarlige for tvangsislamiseringen af området for retten. Men sådan kommer det nok ikke til at gå. I stedet tør jeg æde min gamle hat på at Vollsmose vil blive invaderet af velmenende pædagoger, psykologer, projektarbejdere og andet godtfolk. At de danskere der er blevet overfaldet og berøvet i området anklages for racisme og medierne fyldes med historier om, at det i virkeligheden er muslimerne der er ofrene. Og nej - jeg er ikke profet, men lur mig om ikke det kommer til at passe ganske godt.


I mellemtiden kan det stedlige shariaråd fejre sin sejr og uindskrænkede myndighed i bydelen, mens danskerne fordrives derfra og kriminaliteten i resten af Odense vil stige dramatisk. For nu har de fået blod på tanden derude i Vollsmose! Nørrebro er vippet af pinden. Nu ligger islams danske epicenter på Fyn.

onsdag den 6. oktober 2010

Akkari er ikke den eneste!

I et indlæg på sin blog, er dcv2 så venlig at henvise til et læserbrev fra imam Ahmed Akkari, hvori denne giver os danskere ‘råd om’ hvordan vi kan slippe for mere muslimsk kulturberigelse (læs: vold, terror og lignende), hvilket åbenbart bedst gøres ved at respektere muslimernes falske profet, landevejsrøveren og massemorderen Muhammed. De fleste vil dog nok, uanset Akkaris engleagtige forsikringer om det modsatte, opfatte indlægget som en grov trussel.

Jeg erindrer ikke at have læst indlægget fra Akkari inden dcv2 henviste til det, så jeg vil gerne begynde med at takke dcv2 herfor! Det bør dog siges om Akkari’s indlæg at det ikke er nyt; indlægget blev tydeligvis sat op på Religion.dk inden han rejste til Grønland – desuden er artiklen skrevet i marts 2006, mens sagen stadig var ekstra ‘hot’. Personer der ønsker at forsvare Akkari, vil derfor nok henvise til en ung og uerfaren imam, der befinder sig i centrum af en storm som han hverken er mand eller erfaren nok til at håndtere professionelt. At følelserne simpelthen i en ophedet situation løb af med ham! Som imam Pedersen fra Nørrebro et sted blev citeret for at sige om Akkari: han havde aldrig før prøvet at danse med ulve!

Så umiddelbart kunne man fristes til blot at trække på skuldrene og mumle et eller andet om ungdommens uforstandighed. Men så let slipper læserne ikke!

Ahmed Akkari er nemlig så langt fra den eneste herboende imam, der har har truet danskerne med vold eller blodsudgydelser. I Jyllandspostens kronik den 30. september skriver Akkaris seneste efterfølger som talsmand for Islamisk Trossamfund, Imran Shah, således blandt andet: Hvad med islamofobi? Antisemitisme er i dag generelt forbudt og fordømmes meget hurtigt i de vestlige samfund. Skal vi have lig på bordet, før blasfemiparagraffen beskytter danske muslimers religiøse følelser?

Talsmandens udsagn hér kan næppe opfattes som andet end en skjult trussel om alskens voldelige ulykker, hvis myndighederne ikke snart slår ned på islamkritikken her i landet.

Hvis man studerer islam og islamisk historie, er noget af det første der falder i øjnene at islams herredømme kun kan spredes på én måde: ved sværdet! Det er almindelig kendt at der i de muhammedanske enklaver her i landet (af politikere kaldet ‘ghettoer’) befinder sig store mængder våben.

Imamernes slet skjulte trusler er således for så vidt reelle nok. De mener det utvivlsomt alvorligt, men jeg tvivler stærkt på at de med truslerne om vold – og eventuelt hen ad vejen deciderede voldshandlinger – vil kunne opnå deres mål for det danske samfund. Dertil er demokratiet alt for grundfæstet og danskernes viden om islam for stor.


fredag den 11. juni 2010

Medina, imamen og koranen

I et indlæg med overskriften ‘Proportioner tak’, viser den muhammedanske imam Naveed Baig sig endnu engang som noget så sjældent som en imam med humoristisk sans. Om det skyldes at han aldrig er blevet præsenteret for Ayatollah Khomeny’s berømte citat om at ‘there’s no fun in islam’ (på dansk: Der er ikke noget sjov i islam!), vides ikke. Men morsomt er det i hvert fald!


Imamens påstand i sit indlæg er, at muslimers kriminalitet altid pustes uforholdsmæssigt op, men at den katolske kirkes fortrædeligheder da er meget mere alvorlige sager end eksempelvis nogle muslimske unges kasten med æg efter letpåklædte sangerinder.


Og sandt er det da at den katolske Kirkes nutidige problemer er et sørgeligt syn. Som observatør til sagerne, kan man kun vanskeligt undlade at undre sig over de mange lag af inkompetence som bliver afsløret af medierne. Inkompetencen gælder såvel visse præsters manglende evne til at håndtere såvel cølibatet som menighedens tillid - men inkompetancen gælder i dén grad også kirkelige lederes manglende evne til at foretage simpel personaleledelse og kommunikation.


Men ét er sikkert - og herom er selv de skarpeste kritikere enige: at sagerne alle som én er simple kriminalsager, hvor de kriminelle handlinger på ingen måde kan dækkes ind under religiøse dogmer eller lignende. Hverken i Bibelen eller i den teologiske litteratur i øvrigt opfordres der således til seksuelt misbrug af hverken børn, unge eller for den sags skyld voksne. De beskrevne handlinger er således i kristen forstand forbrydelser mod såvel Guds som Folketingets lov. Simple kriminalsager, med andre ord.


Det er netop derfor at imamens sammenligning med unge muslimers opførsel i vort samfund, her eksemplificeret ved ægkateriet mod popsangerinden Medina, med de katolske fortrædeligheder, rammer langt forbi. For de unge muslimer kan jo netop henvise deres handlinger til Koranens bud om at overfalde og terrorisere de ‘vantro’ (læs: ikke-muslimer) til underkastelse.


For nu at tage det fra en ende af: Det virkelig morsomme i imamens indlæg, er jo at islams egen, selverklærede profet - Muhammed, selv var såvel pædofil som voldtægtsforbryder. Jeg henviser her til hans voldtægt af den kun 9-årige Aisha. Og da Muhammed af muslimer betragtes som en mand, hvis handlinger i et og alt bør kopieres, ligger der også her en opfordring til muslimer i hele verden - også i dag!


Det samme gælder således også for de unge muslimer, som kastede æg mod Medina (altså sangerinden - ikke byen!) på grund af hendes ikke-islamiske navn og påklædning. De kan på samme måde kan henvise deres handlinger til koranvers. Det samme gælder når andre muslimske unge, eksempelvis her i Århus Vest, i Tingbjerg, Vollsmose, på Nørrebro og andre steder her i landet ved hjælp af vold, trusler, chikane og almindelig terroriseren af danskere, forsøger at tvinge landets befolkning til en ydmyg holdning over for islam og muslimer. Med andre ord en holdning, som sømmer sig for gode Dhimmier!


Koranen angiver alt for mange påbud herom til at det kan overses af nogen, men i dette indlæg vil jeg nøjes med at citere fra et enkelt sted, nemlig sura 9 vers 5: I skal dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold! Men hvis de omvender sig, holder bøn og giver almisse, så lad dem frit gå! Det betyder kort og godt at man skal genere, røve, og voldtage ikke-muslimerne indtil de omvender sig til islam så de kan gå i fred og ro.


Forskellen er således, at mens de pædofile præsters handlinger direkte fordømmes i kristendommen, vil islam aldrig sandfærdigt kunne fordømme disse stenkastere for deres gerninger.


Og det er netop derfor at herboende muslimske banders kriminalitet er så interessant for politikere som tilfældet er: Dels fordi vold, røveri og almindelig terrorisering af ikke-muslimer er påbudt af Koranen. Dels fordi islam’s herredømme historisk set kun udbredes ved vold - og dels fordi den påståede profet Muhammed jo selv indledte sin karriere som landevejsrøver, inden han avancerede til statsoverhoved og folkemorder. Forbrydelser begået af muslimer er således politisk interessante, fordi nogen af os kender koranen godt nok til at være overbeviste om, at en del af overgrebene mere er et angreb på selve Staten og vores samfundsstruktur, end de er almindelige kriminalsager.


Og det sidste kan man, trods alt, ikke sige om de katolske fortrædeligheder!

tirsdag den 4. maj 2010

Hirsi Ali og kampen mod islam

Den kendte somalisk-fødte islamkritiker og europæiske helt, Ayaan Hirsi Ali’s, nylige besøg i Danmark i anledning af udgivelsen af hendes nye bog, har vanen tro givet meget debat i medierne og på diverse blogs. Ikke mindst fordi medierne, med deres sædvanlige sans for det selektive, har citeret hende for et udsagn om at de kristne kirker bør omvende muslimerne og påstået at dette skulle være kernen i hendes budskab. og som også Karen M. Larsen har skrevet det: sandelig et bemærkelsesværdigt udsagn fra en erklæret ateist!

Tag ikke fejl: naturligvis er jeg som alle andre erklærede kristne stor tilhænger af at muslimerne omvender sig til Kristus – på samme måde som jeg også ønsker det for hinduer, buddhister, jøder og ateister som Ayaan Hirsi Ali selv. Nu er problemet bare at dette slet ikke er hendes budskab. Hirsi Ali’s budskab er et helt andet; at vi i Vesten anerkender islam som dét det er, nemlig en ligeværdig politisk ideologi som bør bekæmpes på samme måde som kommunismen blev det under den kolde krig. Herunder også med en indsats fra de kristne kirker. At langt de fleste danske medier så valgte at oversætte dette til at løsningen på den muslimske trussel mod vor frihed er, at de kristne skal omvende muslimerne, må stå for disse redaktioners egen regning. Denne behandling af Ayaan Hirsi Ali’s udsagn er for øvrigt ganske typisk for de danske mainstream-mediers behandling af den kvalificerede islamkritik; enten forsøger man at tie den ihjel, eller også vælger man at fordreje budskabet ved at hive en enkelt sætning ud fra helheden. Den seriøse islamkritik har dårlige kår i dansk presse!

Tillad mig derfor at linke til en dansk blog, Uriasposten, som har gjort det (for danske medier!) utænkelige: de har citeret direkte fra en islamkritikers egen mund! Så kan man også megt bedre se hvad det virkelig er hun har sagt. Linket er her!

Som det fremgår, sammenligner Ayaan Hirsi Ali islam med vestens frihedskamp under den kolde krig. Og hvad siger hun så? Jo, først beskriver hun hvordan kampen mod kommunismen blev kæmpet på alle fronter; der var ideologiske modsvar til Karl Marx, der var en mod-holdning mod kommunismen og en generel fastslåen af den opfattelse at personlig frihed og det frie marked var et bedre bud for menneskeheden, end et kommunistisk enhedsstyre. Også bag jerntæppet propaganderede Vesten om disse værdier. Med andre ord tog vi kommunisterne seriøst, betragtede dem som ligemænd og inviterede dem til et liv i frihed, sammen med os andre.

Problemet, siger Hirsi Ali så, er at man i Vesten ikke behandler islam og muslimerne på samme måde. At man særligt på den politiske venstrefløj betragter muslimer som nogle stakkels ofre som endelig ikke må hverken fornærmes eller tages alvorligt nok til at kritiseres. Men det er nødvendigt at invitere muslimerne bort fra islams mørke og ind i friheden; til et værdisystem som er væsentligt forskelligt fra islams værdisystem – men som, i kraft af friheden og respekten for individet, er islam langt overlegent.

Dette er budskabet, og når jeg har taget mig tid til at referer Hirsi Ali’s budskab til danskerne, er det fordi jeg er meget enig i hvad hun siger. Ja, det vestlige værdisystem er islam langt overlegent – på samme måde som det også både var og er kommunismen overlegent. Og ja, islam skal bekæmpes på alle fronter der findes. Ganske som også kommunismen blev det! Som kommunismen, skal også islam bekæmpes ideologisk, filosofisk, religiøst, politisk – foruden diplomatisk, militært, økonomisk og i den såkaldt ‘folkelige hverdag’.

Og ganske som under den kolde krig, har fjenden også i denne konfrontation repræsentanter placeret midt iblandt os. Dels er der muslimerne selv, naturligvis, og dels er der de politikere der af forskellige årsager bakker op bag islamiseringen af vort land. Interessant nok kommer sidstnævnte gruppe typisk fra de selvsamme politiske grupperinger, som under den kolde krigs konfrontationer havde større sympati for fjenden bag jerntæppet end for de vestlige værdier om frihed. Den politiske venstrefløj har så sandelig aldrig været hverken frihedens eller fædrelandets bedste venner….

Men som sagt er budskabet fra Hirsi Ali, og i al beskedenhed også fra mig selv, at islam skal tages seriøst som dét den er: en politisk ideologi blandt andre politiske ideologier og at den skal behandles som alle andre politiske ideologier. I dette tilfælde er der tale om en ideologi, som har mange lighedspunkter med såvel nazismen som kommunismen og som derfor bør tages fuldt ud lige så seriøst som disse to andre ideologier og i øvrigt behandles på samme måde.