søndag den 10. juli 2011

Da Strauss-Kahn viste sig uegnet

Sommerens helt store drama på den internationale scene, har utvivlsomt været omkring den franske, nu afgåede, IMF-chef Dominique Strauss-Kahn. Mens verdens lande forsøgte at finde en løsning på Grækenlands økonomiske problemer, måtte IMF-chefen lide den tort at blive anholdt i et fly på vej ud af USA og anklaget for voldtægt.

Sidenhen har det vist sig at kvinden der anklagede ham for voldtægt, formodentlig ikke blot var prostitueret, men oven i købet kombinerede dette erhverv med jobbet som stuepige på ét af New Yorks luksushoteller. Og ikke nok med det, men hun har også vist sig at have forbindelser til dømte narkohandlere - og oven i købet i en båndet telefonsamtale med en sådan diskuteret muligheden for at tjene lidt penge på franskmanden.

Med andre ord ser det i skrivende stund ud til at Strauss-Kahn kommer til at gå fri for anklagen mod ham. I Frankrig diskuteres det oven i købet livligt, hvorvidt DSK, som han kaldes på de kanter, stiller op til præsidentvalget til næste år.

Dette indlæg skal ikke handle om skyldsspørgsmålet, selv om jeg tvivler meget på at Strauss-Kahn kan eller bør blive dømt sådan som sagen ligger. Jeg skal heller ikke forsøge at gøre mig klog på hvorvidt han stiller op til præsidentvalget i Frankrig eller ej.

Derimod vil jeg kommentere på hvad sagen efter min mening har vist om hans egnethed til at besidde et top-embede.

Helt tilbage i April, fortalte han nemlig til avisen Liberation, at én af de største trusler mod ham ville være en falsk anklage om voldtægt. Udtalelsen skal ses i sammenhæng med Strauss-Kahn’s velkendte svaghed for smukke kvinder. Med andre ord var IMF-chefen udmærket klar over ikke blot sin akilleshæl, men også over at den kunne udnyttes af modstandere.

Ikke desto mindre hoppede han altså alligevel lukt i fælden, da en stuepige på et hotel i New York tilsyneladende tilbød et ‘hyp’ mod kontant betaling. Min egen holdning hertil, udtrykkes meget præcist af den franske redaktør Laurent Joffrin, som i The Economist er citeret for at sige, at ‘man tager ikke den slags risici når man kandiderer til det højeste embede’.

Så enkelt kan det siges. Da Strauss-Kahn besluttede sig for at ordne stuepigen, viste han sig samtidig uegnet til at besidde det højeste embede. Og i mine øjne også en hvilken som helst anden større lederstilling!

Det skal siges at jeg personligt ikke har den store tillid til mænd, der ikke er tiltrukket af kvinder. Men der er måder at håndtere den slags på, så man ikke udsætter sig selv for eksponering fra fjender og modstandere. Hvis man er en mand i Dominique Strauss-Kahn’s prisklasse, findes der eksempelvis bureauer der 100 på procent sikker vis kan formidle ydelsen.

I stedet valgte DSK altså at demonstrere sine svagheder. En følelse af usårlighed, det er én ting. At føle sig usårlig er i sig selv utilgiveligt for en mand i Strauss-Kahn’s position. Men samtidig viste han sig også som en mand, der selv ikke under de mest oplagte forhold formår at kontrollere sin seksualitet. Dette endda vel vidende at modstandere pønsede på at bruge netop denne svaghed mod ham!

Det kan i virkeligheden siges meget kort: Hvis man som Strauss-Kahn, officielt eller uofficielt, kandiderer til sit lands øverste embede og i forvejen besidder ét af Verdens absolutte topjob, så indgår det altså i jobbeskrivelsen ikke blot at være grundigt bekendt med egne svagheder - men også at sørge for at dække disse af, så de ikke ender med at svække éns performance eller position.

Derfor er Dominique Strauss-Kahn efter min opfattelse uegnet som toppolitiker.

Ingen kommentarer: