tirsdag den 26. juli 2011

Urtete og halalkød

‘Hold munden lukket, tastaturet afkoblet - og bøj nakken som en god dhimmi’!

Sådan har budskabet, lidt karikeret, været til os islamkritikere, siden det i fredags lykkedes en norsk psykopat at gennemføre hele to terrorangreb i løbet af en eftermiddag og aften. Begge angreb rettet mod hans eget folk, mod sit lands magtstruktur - såvel den nuværende som den kommende. Altså ikke mod hverken islam eller muslimer, men mod ellers fredelige socialdemokrater.

Og logikken er altså nu, at vi, der advarer mod islams magt i Europa og venstrefløjens mere eller mindre erklærede støtte til islamiseringen, efterfølgende bare har at holde vores mund, erklære kollektiv skyld, afholde fra at kritisere islam nogensinde igen - og så ellers bare bøje nakken som gode dhimmier. Måske skal vi alle lines op ved solopgang og tvinges til at drikke urtete og spise halalkød, hvad ved jeg.

Og sandt er det da, at Anders Breivik har udgivet et manifest og sandt er det at han i manifestet udtrykker sig lidet smigrende om såvel marxismens som islams indflydelse på den europæiske kulturs tilsyneladende opløsning. Ganske vist er det endnu ikke lykkedes at kæmpe mig igennem manifestets ca 1500 sider - man har jo et job der skal passes, men det er vistnok hvad der står. Ifølge mediernes beskrivelse, i hvert fald. Men medierne kan man jo kun stole begrænset på, så jeg ved det ikke med sikkerhed. Dog har jeg planer om at få det læst engang ved lejlighed - men det er der på den anden side så meget andet jeg også har, så vi får se.

At Breiviks handling er skrækkelig, forfærdelig og uundskyldelig, går jeg som en selvfølge ud fra at læserne er enige med mig i. Vi er sikkert også enige om at man i et demokrati må kæmpe med demokratiets virkemidler og overlade voldsmonopolet til statsmagten. Hvordan man så ellers har lov til at forholde sig i et samfund uden hverken demokrati, ytringsfrihed eller øvrige frihedsrettigheder er en helt anden sag. Men sådan er det hverken i Norge eller Danmark, her kæmper man selvfølgelig med demokratiets virkemidler. Uanset hvad kan drab på uskyldige aldrig forsvares.

Men hvorfor i alverden skulle vi islamkritikere så lukke munden, bøje nakken og indordne os? Hvorfor dog dét? Er truslen fra islam blevet mindre siden i fredags? Forduftede den islamiske trussel samtidig med røgskyerne foran den norske regeringsbygning?

Næppe.

Islam er her stadig. islam truer stadig vore frihedsrettigheder - og hvis trusselsniveauet har ændret sig, så er det i hvert fald ikke i nedadgående retning. Tværtimod har vi gennem de seneste dage set visse af islams venner på venstrefløjen kræve ytringsfriheden begrænset - sjovt nok i fin overensstemmelse med OIC, der i årevis har krævet enhver form for islamkritik forbudt i hele verden.

Men for nu at vende tilbage til udsagnet i toppen af dette indlæg, så skal jeg her officielt meddele at sådan funker det ikke med ‘Far Her’. Det er jeg for meget vestjyde til. Jeg giver mig ikke. Agter ikke at bøje nakken for ufrihedens kræfter. Holder ikke min mund. Og vil aldrig - ALDRIG! - blive dhimmi. Tværtimod agter jeg at fortsætte med at skrive om og kritisere islam, når jeg finder det relevant. På samme måde som jeg også på andre emneområder agter at kæmpe for friheden.

Som helt ung KU’er under Schluter, lærte jeg at den eneste politiske skillelinje der betyder noget, er skillelinjen mellem vi frihedsorienterede og alle de andre. At så mange venstreorienterede i disse dage lægger op til indskrænkninger af retten til at udtrykke sig frit, understreger blot på hvilken side af skillelinjen de befinder sig.

Ingen kommentarer: