mandag den 12. september 2011

Tag dog selv ansvar!

I alle valgkampe er der stunts. En eller anden form for fysisk aktion, hvormed man forsøger at understrege en pointe. Nogle stunts er geniale, andre pinlige. Sådan er det altid. Og oftest er det de friske og kreative hjerner i partiernes ungdomsorganisationer der udtænker dem.


Det hidtil ubetinget mest vellykkede af slagsen i denne valgkamp, blev dog så vidt vides ikke udtænkt af nogen ungdomsorganisation. I hvert valg ikke officielt. Og i centrum for årets stunt var... en baby!!


I begyndelsen af sidste uge var landets statsminister nemlig på valgkampsturné i Aalborg, og her fik han til sin tydelige overraskelse stukket en baby i armen. Og den glade giver var..... slet ikke spor glad. Tværtimod var hun tydeligvis stiktosset. På Statsministeren. Og årsagen? Jo, nu skal I høre. Sara Fina Fridichs er kontanthjælpsmodtager - og altså også mor til det pågældende barn. På trods af sin status som kontanthjælpsmodtager og dermed officielt ludfattig, klarede damen alligevel at tage på en ferierejse til Ghana. Og dernede mødte hun så en vaskeægte musiker - endda én som har specialiseret sig i at spille på bongo-tromme. Og idet bongo-trommespil åbenbart ikke er hverdagskost oppe i Aalborg, blev den gode Sara Fina så forgabt at hun også formåede at blive gravid. Hun burde ellers kende risikoen for graviditet, idet den lille baby har tre ældre søskende.


Men nu er der så et problem. Dvs - ifølge Sara Fina er det statsministerens problem - og i virkeligheden også Jeres og mit. For fruen (eller hvad man nu skal kalde sådan én!) kan nemlig ikke få sin bongotrommende barnefader til landet på familiesammenføring. Han har såmænd ikke point nok - bongospil står åbenbart ikke i høj kurs hos hverken udlændingestyrelsen eller erhvervslivet!!


Og det er så her at statsministeren ifølge denne gode borger kommer ind i billedet. ‘Synes du det er rimeligt’ spurgte hun den stakkels Løkke. ‘Og hvad vil du gøre ved det?’


Hvilket selvfølgelig er helt forkerte spørgsmål at stille - og for øvrigt også den forkerte person at stille dem til. For denne blogger (og skatteyder!) forstår ikke hvordan Sara Fina seriøst kan forestille sig at det skal være muligt for hende uden videre og efter behag blot at importere endnu en af hendes kolleger (kontanthjælpsmodtager!) til landet. På det offentliges regning. Især når man husker på at det offentlige ejer ingen penge selv - de administrerer borgernes penge, og den slags skal gøres ansvarligt og fornuftigt. I hvert fald på denne side af valget...


At Sara Fina har et problem, er jeg aldeles enig med hende i. Helt sikkert endda flere af slagsen! Men ingen af dem er statsministerens problemer. Det er ikke statsministerens problem at Sara Fina rejste til Afrika og lod sig bedække af en bongotrommespiller. Det er ikke statsministerens problem at Sara Fina undlod at anvende prævention. Og det er slet, slet ikke det offentliges problem at skulle finansiere denne bongotrommespiller med kontanthjælp og efterfølgende pension på livstid! Hvilket formodentlig vil blive konsekvensen, hvis de røde får regeringsmagten og alligevel lukker ham ind i landet.


Derimod er ansvaret - og dermed også problemet - Sara Fina’s. Hvis Sara Fina ønsker at familiesammenføre den seneste far til samlingen, må hun klare det selv. Ved at arbejde, tjene penge og spare sammen. Lige som alle vi andre. Alternativt kan hun jo tage sine fire børn under armen og flytte til Ghana. Det betyder selvfølgelig at hun må sige farvel til kontanthjælpen og børnepengene, men til gengæld kan Sara Fina så glæde sig over masser af bongo-spil!


Men nej. Sara Fina lever af vi andre. Derfor er der intet der falder hende mere naturligt, end at ville udskrive ét stk regning til skatteyderne for hendes seneste mandlige fund. Hvad ellers?


At stuntet var genialt og muligvis vil danne skole for fremtidige valgkampe, ændrer ikke ved at Sara Fina symboliserer alt det der er forkert ved den måde velfærdssamfundet er bygget op på. For hun tager ikke selv ansvar. Hun har et problem, flere endda. Fint. Løs dem! Det gør alle vi andre. Vil hun leve sammen med barnets fader? Fint, gør det - på egen regning! Kan han ikke komme til landet fordi ingen gider ansætte ham? Nå. Så flyt til et land hvor nogen vil. Ghana, for eksempel. Eller Sverige - de lukker hvem som helst ind.


Uanset hvad: Træf en beslutning - og TAG SÅ SELV ANSVARET FOR DEN!!!! Hvor svært kan det være? I stedet forsøger hun at skyde problemet over på statsministeren - og dermed os alle sammen. Det er stadig ikke gået op for mig hvorfor denne kvinde tror at jeg, via mine skatter, skal betale for hendes amorøse udskejelser nede i Afrika og konsekvenserne heraf. Seriøst!


Hvilket forresten bringer mig til et andet spørgsmål. Hvordan har en kontanthjælpsmodtager med tre børn fået råd til at tage på ‘oplevelsesrejse’ i Vestafrika? Enten er ydelserne for høje, eller også er der noget som Aalborg Kommune skal have kigget lidt nærmere på! Selv hælder jeg mest til det sidste.


Underligt nok er dette en vinkel på historien, som de savlende medier overhovedet ikke har nævnt med så meget som et ord. Men det er vel for meget at forvente fra den kant.


Tag ikke fejl: Jeg under fuldt ud Sara Fina en oplevelsesrejse til Afrika. For min skyld kan hun gå på storvildtjagt dernede, hvis det passer hende. Og producere alle de børn hun vil - i Afrika eller andre steder. Af et ærligt hjerte ønsker jeg hende al mulig held og lykke hermed! Men det skal foregå på egen regning.


Hvad jeg under ingen omstændigheder kan acceptere, er påstanden om at hvem som helst, Sara Fina eller andre, skal have fribillet til nårsomhelst at importere en hvilken som helst formodet bistandsklient her til landet som de måtte ønske. Tag ikke fejl: Jeg har intet imod hverken indvandring eller familiesammenføring. Faktisk er jeg stor tilhænger af indvandring - vel at mærke af mennesker, som kan og vil klare sig selv, som opfører sig ordentligt og som ikke går med fantasier om at sprænge os allesammen i luften.


Beskedne krav, skulle man mene. Men alligevel nok til at give radikale og SF’ere nærmest hjertestop over min umenneskelighed og mit kulsorte menneskesyn.


Men sådan er der så meget.


Ingen kommentarer: