tirsdag den 27. december 2011

Muslimerne og Julen

Juletraditioner er mange ting. Eller rettere: der er mange forskellige juletraditioner. Også medierne har juletraditioner, som de med stor fornøjelse forøger at proppe ned i halsen på os.


Hvert år sker der det samme. Medierne har nemlig fuldt ud forstået, at kernen til fred og fordragelighed er ikke at genere muslimerne. Derfor inviteres hvert år nogle præmiemuslimer til, hele vejen igennem december måned, at småpludre om hvordan de har det med at danskerne fejrer jul. Jeg kan ikke erindre hvornår man sidst har indbudt kristne til at fortælle om tanker og overvejelser op til denne én af årets store højtider. Eller hvornår man har indbudt en jøde til at causere over sit forhold til Jesus - ellers relevant nok, idet Jesus jo både blev født, døde og opstod som jøde. Nej, det skal selvfølgelig være en muslim. At selve årsagen til julefesten, troen på Guds inkarnation som menneske, af muslimer opfattes som den værste synd, shirk, forbigås selvfølgelig i tavshed. Man skal endelig ikke genere nogen!


Og så får disse særligt udvalgte muslimer ellers lov til at småpludre om barndommens erindringer fra danske skolekammeraters jul. Aldeles irrelevant for julens budskab, men meget relevant for den politiske korrektheds bestræbelser på at gøre islam stuerent og julen aldeles afkristnet. Det samme sker til næste år - bare vent og se!


Det er nu ikke fordi muslimerne selv mangler juletraditioner. Hvert eneste år gentager ummahen i muslimsk dominerede lande deres faste tradition med at bombe kirker, myrde kristne og plyndre forretninger ejet af kristne. Det slår aldrig fejl - en fast tradition. Det samme sker til næste år - vent og se! Muslimernes had mod kristne er særligt stærkt under julefesten af den grund som jeg nævnte før: at den kristne lære om Guds inkarnation som menneske, af den falske profet Muhammed blev betragtet som shirk, den værste synd og vranglære der findes. Det er nu ikke fordi muslimer behøver undskyldninger for at hade og forfølge kristne, men der er nu intet så festligt som at bombe kirker med faste intervaller.


I Egypten og Irak, hvor kristne sidste år oplevede alvorlige bombeanslag julenat, har man lært lektien. I Egypten blev julemessen flyttet til dagslys, dels fordi sikkerheden er lettere at overskue når det er lyst - og velsagtens også for at forvirre fjenden. I Irak valgte de kristne kirker i fællesskab helt at aflyse - af frygt for muslimernes vrede. På den måde afskaffer man kristendommen, bid for bid.


Her i Danmark ‘nøjes’ man med at forbyde julesalmer i skolen og aflyse børnenes julegudstjeneste. Og som baggrundsmusik lader man muslimerne småpludre om jul og profeten Jesus. Ikke Guds inkarnation som menneske, men profeten. Sådan som islam opfatter ham. Så kan vi lære det, kan vi! Og hvis vi stadig ikke fatter budskabet, kommer bomberne. Vent og se!


Årets store bombeanslag fandt sted i Nigeria. Et land, som i forvejen er plaget af muslimsk vold mod kristne. Også i år blev kristne i Nigeria udsat for et bombeangreb med et tocifret antal døde, fulgt op med plyndringer af butikker og den slags.


Det er kun et spørgsmål om tid, inden det samme sker i Europa. Sikkert ikke i 2012, men helt bestemt inden for de næste 10 -15 år. Også her vil vi opleve muslimske grupper bombe kirker og myrde løs for at understrege ‘hvem der bestemmer’. Det kan selv ikke de kulturradikales indholdsløse ‘tolerance’ og defensiv overfor landets tyrkisk/arabiske kolonister forhindre.


Men selv om de egyptiske koptere åbenbart slap for bomber i år, betyder det ikke at de intet har at frygte. Der foregår stadig en brutal undertrykkelse af Egyptens oprindelige befolkning, og der har jævnt hen gennem året været episoder, hvor kristne er blevet enten gennembanket eller dræbt af muslimske grupper. Ligeledes er det helt normalt i Egypten at unge koptiske piger og kvinder kidnappes af muslimske grupper, som efterfølgende voldtager pigerne og tvangsgifter dem - og derefter, under trusler på livet, tvinger dem til at konvertere til islam.


Den slags finder ikke vej til danske medier. Fordi det passer ikke ind i det billede som man ønsker at tegne af hverken det arabiske forår eller af Danmarks fremtid under den tyrkisk/arabiske kolonisering. En kolonisering, som med den nye regering nu vil fortsætte med endnu større styrke end før.


Alligvel gør vi klogt i at studere begivenhederne i lande som Egypten, Pakistan, Nigeria og Irak ganske nøje. For med mindre vi får valgt nogle politikere der kan sætte en prop i koloniseringen og finde en holdbar løsning på fremtiden for de kolonister der allerede befinder sig her, bliver deres nutid vores fremtid.