tirsdag den 13. marts 2012

Medierne mod Israel


Dette er historien, som de danske medier helst ikke vil fortælle os. 
Politiken bringer her til morgen historien om en våbenhvile i de seneste dages udvekslinger af vold mellem Israels forsvar og en terrorgruppe med base i Gaza. 
Hele weekenden igennem, har militante arabere sendt op imod 300 raketter og mortérgranater ind over det sydlige Israel, og dermed placeret rundt regnet én million civile mennesker direkte i skudlinjen. Den våbenhvile som Politiken skriver om, skulle i teorien være trådt i kraft. Det ændrer dog ikke ved, at raketterne ifølge seneste melding via de israelske medier stadig vælter ind over Israels befolkning. Våbenhvilen har åbenbart travlt med at hvile sig, lader det til.
Politikens vinkling er som den altid er, når avisen skal beskrive fjendtligheder i den del af verden. Enten er Israel de største skurke siden anden verdenskrig - eller også er parterne mindst lige gode om det. Dem om det.
Her er hændelsesforløbet, så døm selv. Israels efterretningstjeneste kommer i besiddelse af oplysninger, der dokumenterer at der planlægges et terrorangreb mod civile i det sydlige Israel. De to terroristers plan er at slippe over grænsen i Sinai-ørkenen, hvorefter angrebet skal udføres. Men det får MOSSAD som sagt nys om. Hæren ønsker ikke at gamble på at de to kan opsnappes ude i ørkenen. Samtidig opsnapper man Gud-ved-hvordan oplysninger om at de to befinder sig i en bil sammen et sted inde i Gaza. Næste skridt er logisk: man sender en drone afsted og sprænger bilen med de to terrorister i luften. Begge var erfarne deltagere i tidligere terrorangreb med dræbte til følge, så man kan lidt kynisk sige at deres sidste salgsdato forlængst var overskredet.
Så langt så godt. Jeg tror faktisk ikke på, at noget andet land i verden ville reagere anderledes i en tilsvarende situation.  
De to bortgangne herrers våbenfæller i terrororganisationen valgte så at fejre begivenheden, eller hvad man nu skal kalde det, ved at affyre en længere serie raketter ind over den del af Israel der ligger inden for rækkevidde. Altså den sydlige del af landet. Herefter sender Israel landets luftvåben på vingerne for at sætte affyringsstederne og de pågældende terrorister ud af spillet. 
Heller ikke her tror jeg at noget andet land i verden ville reagere anderledes.  
Ikke desto mindre har man weekenden igennem i danske medier kunne læse, at Israel angriber ‘palæstinensere’ i Gaza. At en million israelere har tilbragt denne periode i eller nær beskyttelsesrum, er i den forbindelse åbenbart dybt uinteressant. Hvorfor er det at danske medier alle sammen skriver med overskrifter som "Tre dræbt i Israelsk angreb - TV2" - og "Israelsk luftangreb dræber 12 - DR", alle har det samme : Information, Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten osv osv... Hvor er overskriften "Gaza sender raketter ind i Israel" ? 
Bortset fra mediernes mystiske prioriteringer, er det interessante også de internationale politiske reaktioner. Eller manglende reaktioner, bør man vel sige. 
Én ting er at Hamas, der erklærer sig selv som værende regering på Gaza, har taget afstand og opfordret terrorgruppen til at indstille skydningen. Dermed beviser de endnu engang, at de enten ikke har kontrol over området og dermed ikke er reel regering - eller at de er fulde af løgn. Om det er det ene eller det andet skal jeg ikke bedømme, men det sidder der nok nogle diplomater og efterretningsfolk og pønser over. 
Det burde ellers være en alvorlig sag for Hamas. Lige for tiden rejser bevægelsens top-terrorister nemlig på verdensturné for at opnå anerkendelse at ‘Palæstina’ som stat. Der er nemlig her i moderne tid mindst to forudsætninger for at kunne anerkendes som stat: Dels at man reelt behersker sit erklærede område. Dels at man lover at respektere sine naboer. 
Alligevel har jeg endnu til god at høre arabernes venner, herunder den danske udenrigsminister, stille spørgsmålstegn ved Hamasstyrets legitimitet. Hvilket efter de seneste dages begivenheder ellers netop burde udfordres. På trods af Gaza’s angreb på en million uskyldige civile, strømmer pengene fra EU og diverse FN-organisationer stadig ind i Gaza. 
Jeg har også til gode at opleve eksempelvis FN og EU fordømme raket-angrebene. 
Desværre er sandsynligheden for at dét sker, nogenlunde lige så stor som chancen for at danske medier fortæller sandheden om hvad der sker netop nu - i det sydlige Israel! 

Ingen kommentarer: