fredag den 6. april 2012

Vi skal stadig kæmpe for ytringsfriheden!


Siden internettets fremkomst, har verden oplevet en hidtil uhørt grad af ytringsfrihed. For første gang nogensinde har menneskene haft fri adgang til at kunne ytre sig – i hvert fald i den vestlige del af verden. Borte er nu redaktørernes smagsdommeri – med fremkomsten af blogs på internettet, er vi alle blevet vore egne redaktører.

Som det kunne forventes, er al denne ytringsfrihed ikke just vore magthaveres drømmescenarie. Over hele verden arbejdes der på at få indskrænket borgernes muligheder for at ytre sig frit – magthaverne arbejder på at genvinde kontrollen over meningsdannelsen. I Vesten er magthavernes bedste allierede diverse interessegrupper, der af den ene eller den anden grund enten ser sig selv hævet over kritik, eksempelvis af religiøse grunde, eller politisk korrekte, der ikke bryder sig om det billede debattører kan tegne af udvalgte grupper i samfundet.

Jeg har den fornøjelse at redigere et hjørne på Sappho.dk der hedder Udkigsposten. Udkigsposten har til opgave at rapportere om den globale udvikling på ytringsrihedsfronten. Gennem dette abejde har jeg fået det indtyk, at truslerne mod ytringsfriheden er kulturforskellig afhængig af hvor i verden man befinder sig.

I vor egen del af verden, er det næsten ikke muligt at diskutere trusler mod ytringsfriheden uden at der lyder en baggrundsmusik af islam. Det gælder hvad enten det handler om imamer der rejser rundt med tegninger i Mellemøsten, eller om det er danske politikere, der efter Breivik-sagen krævede islamkritikeres ytringsfrihed indskrænket. En forfriskende undtagelse fra islam-musikken, var da forbrugerombudsmanden for nylig krævede et stop for 'køns-stereotype' reklamer. Med andre ord et stop for dumme blondiner i reklamerne.

I andre dele af verden er det andre ting der før sig gældende. I Rusland har man en nedarvet, meget autoritær regeringskultur, der vanskeliggør den politiske frihed. Noget tilsvarende gør sig gældende i Kina. Dertil kommer diverse lommediktaturer rundt omkring i verden, for hvem kontrol med meningsdannelsen er et must for at beholde magten.

Den muslimsk dominerede del af verden udmærker sig ved en kombination af disse to faktorer; heller ikke her kan magthaverne holde sig ved magten uden en høj grad af kontrol med debatten, men samtidig er der også nødvendigheden af at indskrænke kritikken af islam.

Dertil kommer så, at multikulturelle samfund, som Indien og Rusland, konstant balancerer på en knivsæg mht muligheden for etniske konflikter, og derfor ser sig nødsagede til at holde styr på hvad folk går rundt og skriver i det offentlige rum. For øvrigt endnu et argument for, at det multikulturelle samfund bestemt ikke er værd at stræbe efter!

Hidtil har det været den generelle opfattelse, at det ikke er muligt at holde internettet tilbage – at teknologien så at sige overtrumfer den politiske drøm om kontrol. Men sådan er det ikke længere. Eksempelvis har Google for nogen tid siden erklæret, at de besidder teknologien til at gennemføre landebestemt censur på samtlige deres sider – som jo bl.a. omfatter Youtube og Blogspot, og at de er villige til at samarbejde med diverse regeringer herom. Et sådant samarbejde kan så handle om alt fra decideret at blokere bestemte blogs eller videoer i Google's system, til at manipulere med søgeresultater på søgetjenesten Google – eller helt udelade visse resultater.

I vor egen del af verden, er den største trussel mod ytringsfriheden på nettet ved at materialisere sig i England. Derovre er man i øjeblikket ved at revidere landets medielovgivning, og i den anledning diskuteres det seriøst hvorvidt bloggere skal have en officiel godkendelse – som så skal kunne fjernes igen, hvis pressenævnet beslutter det. Det er et efterhånden halvgammelt forslag som har været oppe at vende før, men som blev skudt ned. Jeg har tidligere skrevet om det her.

Som dansk ytringsfrihedsforkæmper, er der al mulig grund til at holde øjnene på truslen fra England. For sagen er den enkle, at hvis forslaget om at regulere bloggere bliver gennemført i Storbritannien, vil det kun være et spørgsmål om tid inden en rød regering vil kopiere det her i landet.

Den helt åbenlyse censur á lá Kina eller Nordkorea, er der lange udsigter til at se gennemført i Danmark. Men mindre kan også gøre det. En kombination af det engelske forslag om godkendelses-mærkat til bloggere, kombineret med en aftale med Google om at opprioritere visse søgeresultater og nedprioritere andre, vil være fuldt ud lige så effektiv.

Den største trussel mod ytringsfriheden i Danmark er nemlig ikke primitive og langskæggede imamer, der rejser rundt og laver larm. I hvert fald ikke så længe det stadig er tilladt at kritisere og afsløre deres ideologi! Nej, de virkelig farlige er pæne mennesker der påstår at ville os det godt, mens de i virkeligheden har travlt med at tage friheden fra os.

Derfor må kampen for trykkefriheden i Danmark fortsætte med uformindsket kraft. Hvis man mener at ytringsfriheden er en vital forudsætning for vort folkestyre, må vi slås for den. Både i tanke, ord og gerning. Ved at melde sig ind i Trykkefrihedsselskabet, for eksempel. Og ved at forstå, at den mest effektive måde at kæmpe for ytringsfriheden på, er ved at bruge den.