onsdag den 20. juni 2012

Jeg - en konservativ hippie!


Dette blogindlæg begyndte med en tegning på Facebook. Én af den slags, som vi FB-brugere ser nogle stykker af dagligt.

To personer sidder ved et bord. Den ene spørger den anden: ’Hvad laver du så?’. ’Jeg er bogholder’, lyder svaret. Hvortil den første kommenterer: ’Det var ikke det jeg mente. Jeg mente: Hvad gør du for at redde verden?’

Så enkelt kan det siges. Personligt er jeg både træt af og bekymret over hvor meget mange mennesker definerer sig selv via de krumspring de gør sig for at tjene til dagen og vejen. Som om det skulle være noget særligt! For sandheden er jo, hvis vi skal være helt ærlige, at langt de fleste mennesker arbejder i det jeg kalder ’luderjobs’. 


Luderjobs, forstået på den måde at man har sit arbejde fordi man har brug for pengene – og uden sentimentale følelser vil kunne droppe det den dag det er økonomisk muligt. For de fleste af os er den ikke længere end det.

Tag ikke fejl: Vi er alle nødvendige for at samfundet kan hænge sammen. Men det er sjældent derfor vi går på arbejde. De fleste af os gør det, fordi bankrådgiveren kender vores telefonnummer.

Selv har jeg det som den første i historien ovenfor. ’Hvad gør du for at redde verden?’. Personligt vurderer jeg andre menneskers eventuelle placering i mit liv ud fra svaret på spørgsmål som ’hvad tænder dig? Hvad gør livet værd at leve? Hvad begejstrer dig? Og selvfølgelig: hvad er du engageret i?’

Men når jeg så møder et menneske, som har fundet den perfekte balance: som tjener penge på noget de brænder for og synes er sjovt, så glæder jeg mig inderligt på deres vegne.

Tidligere i år mødtes jeg med en af mit partis toppolitikere. Han fortalte om en gang han var ude i selskabelig sammenhæng, og blev spurgt om hans baggrund uden for politik. Svaret var en eller anden handelsuddannelse – jeg husker ikke hvilken. Og han fortalte om sin samtalepartners chok over svaret – denne dygtige, talentfulde konservative toppolitiker – med en ’sølle’ handelsuddannelse?!?? Hvortil han så, vel tilbage i partiforeningens sikre skød, udbrød: hvad pokker tror folk at vi konservative er for nogen?!??

I virkeligheden er sandheden den, at toppolitiker bliver man hverken i kraft af uddannelse eller evnen til at tjene mange penge i erhvervslivet. Toppolitiker bliver man i kraft af en række menneskelige egenskaber.

 
Personligt forsøger jeg at undgå at spørge andre om hvordan de skaffer deres penge. Faktisk gider jeg ikke vide det. I stedet forsøger jeg at finde frem til hvad der driver dem. Hvorfor er det bedre at leve end at kaste sig i havnen? Se, dét er værd at kende svaret på.

Og her er det så at jeg ofte har spekuleret på om min indstilling til disse ting gør mig til en konservativ hippie? For sandheden er, at jeg faktisk har større lyst til at fortælle om min spadseretur i en nærliggende skov end snakke arbejde i min fritid. Og at jeg, hvis det absolut SKAL være, foretrækker at blive defineret ud fra min trang til skovens stille ro, min blogvirksomhed og mit engagement på tidsskriftet Sappho, Trykkefrihedsselskabet og Det Konservative Folkeparti.

I min verden er det nemlig vores engagement der tæller. Og i nogle menneskers øjne gør det mig vel til en slags hippie. En konservativ hippie, endda. 


Ingen kommentarer: