tirsdag den 5. juni 2012

Konvertitter fra islam slagtes


Hvis man følger udviklingen i Mellemøsten, herunder særligt forholdene mellem de forskellige religioner, står flere ting lysende klart.

Den ene er at i samtlige muslimske lande bliver kristendommen og jøderne kraftigt forfulgt af islams tilhængere. Således undertrykkes mindretalsreligioner i varieret grad i de forskellige muslimske lande. Dette er for øvrigt helt i overensstemmelse med Muhammeds befaling om at disse skal føle sig undertrykte (Sura 9:29).

Men som det jo altid er med religion, så betyder det også noget andet. Nemlig en styrkelse. Kristendommen har historisk set altid været stærkest i katakomberne. Derfor undrer jeg mig ikke over de historier, der af og til kommer fra de muslimske lande i området. Om et Iran, hvor befolkningen har fået nok af islams perverse styre og hundredtusindvis har ladet sig døbe i hemmelighed. Af og til hører vi historierne via medierne: om præster der henrettes, om husmenigheder der bliver stormet og netværk af hemmelige undergrundsmenigheder der optrevles.

Vi husker også den nu berømte Neda, der blev skudt under urolighederne efter sidste valg og som havde et kors omkring halsen. Det var selvfølgelig ikke derfor hun blev skudt, men alligevel.

Denne bølge finder sted på trods af shariaens klare dødsdom til apostater fra islam. Som religionsstifteren Muhammed gør det klart i hadithen Sahi al-Burkhari 9:57: Whoever changes his islamic religion, kill him. I lande som Saudi Arabien og Iran tages denne befaling endog særdeles bogstavligt, og straffen for apostasi således er døden. Det samme er tilfældet i de nye, ’befriede’ lande som Libyen og Afghanistan.

Personligt er jeg ganske imponeret over mennesker, der trodser den slags straffe for at følge deres samvittighed.

Men det er ikke kun i Iran at de her ting sker. I hele Afrika er det et milliontal, der årligt forlader islam til fordel for kristendommen. Langt de fleste i landene syd for Sahara, men de islamiske lande i Nordafrika er dog stadig ganske godt med. I Egypten, eksempelvis, har jeg set pressehistorier om aftenskolekurser i hvordan man modstår kristne ’missionærer’.  Dette indikerer mindst to ting for mig: dels at nogen har en koncentreret missionsindsats i gang – dels at ’problemets’ omfang er stort nok til at blive taget alvorligt.

Samme tendens har været kendt i Tunesien og Algeriet, hvor der dog hidtil ikke har været straffesanktioner for apostasi fra islam. I Algeriet alene, har jeg et eller andet sted set at 1,5 millioner muslimer over en årrække er konverteret til kristendommen.

Problemet med den slags historier er, at de i sagens natur er vanskelige at få bekræftet.  For uanset regeringernes officielle linje overfor apostasi, er det stadig et farligt farvand at arbejde i. Udover lokale lovgivninger, er der nemlig også Muhammeds drabsbefaling at tage hensyn til – og dermed også diverse voldelige, islamiske grupper.

At konverteringer fra islam ikke er ufarligt for konvertitten, kender vi også til i Danmark. Således har flere kristne konvertitter på landets asylcentre oplevet at blive både chikaneret, overfaldet og truet med drab fra muslimer på grund af deres konversion. Det kan man blandt andet læse om i denne artikel fra tidsskriftet Sappho.dk, som siden er taget op af mainstreammedierne.

Senest er der dukket en video frem fra det forårsramte Tunesien, hvor en islamisk gruppe har fanget en konvertit fra islam og eksekveret Muhammeds drabsbefaling. Hvis ellers læserne har mave til den slags, kan man se videoen og en nærmere indholdsbeskrivelse her. Takket være det arabiske forår, kan vi forvente at komme til at se temmelig mange af den slags historier fremover.

Og her er det så at man kan undre sig. Når danske journalister og politikere konfronterer islamiske repræsentanter her i landet, sker det oftest med relativt sekundære emner som slør og badeforhæng i skolerne. Hvis bølgerne går højt bliver muslimerne måske stillet spørgsmål om eksempelvis steninger af utro kvinder – men så er spørgeren også sikker på at blive stemplet som racist. Men islams krav om drab på de der forlader religionen, diskuteres stort set ikke herhjemme.

Det synes jeg ærlig talt at vi skulle se at komme i gang med.

Ingen kommentarer: